Genoptagelse af sag om afindeksering: Pressenævnet imødekommer Jyllands-Postens anmodning

Pressenævnet genoptog en sag, hvor Jyllands-Posten oprindeligt blev kritiseret for ikke at have imødekommet en klagers anmodning om afindeksering af en 16 år gammel artikel. Artiklen omhandlede en sygeplejerske, der var idømt fængsel for drabsforsøg og brandstiftelse, og klageren ønskede at hindre tilgængeligheden af artiklen, især da hendes tidligere efternavn, som nu er hendes børns, stadig førte til artiklen ved søgning.

Oprindelig afgørelse og klagers synspunkter

Klageren argumenterede for, at artiklen krænkede hendes og hendes børns privatliv og kunne skade børnenes fremtidige muligheder, da den var let at finde via Google-søgninger på hendes tidligere efternavn. Hun påpegede, at andre medier havde imødekommet lignende anmodninger ved enten at anonymisere eller afindeksere deres artikler. Klageren understregede, at afindeksering ikke er det samme som sletning, da artiklen stadig ville være tilgængelig via mediets egen søgemaskine.

Jyllands-Posten afviste anmodningen med henvisning til sagens alvor og den offentlige interesse, samt at langvarige straffe for alvorlige forbrydelser er undtaget i de vejledende presseetiske regler for sletning, anonymisering eller afindeksering (punkt B. 8). Mediet ønskede at fastholde et fuldstændigt arkiv.

Pressenævnets flertal udtalte kritik af Jyllands-Posten for ikke at afindeksere artiklen. Selvom sagen var af klar offentlig interesse, fandt nævnet det urimeligt, at oplysningerne skulle være tilgængelige ved søgning på klagerens tidligere navn efter 16 år, især da hun ikke var en offentlig person. Kritikken blev ikke pålagt offentliggjort i Jyllands-Posten i medfør af Medieansvarsloven § 49, da klageren ikke ønskede det.

Anmodning om genoptagelse

Jyllands-Posten anmodede om genoptagelse af sagen, idet de mente, at Pressenævnets flertal havde lagt en teknisk umulig virkning af afindeksering til grund. Mediet forklarede, at afindeksering enten betyder, at en side er indekseret eller ikke indekseret, og det er ikke muligt at specificere, at en artikel kun skal findes via visse søgetermer, men ikke andre (f.eks. et navn). En afindekseret side er i realiteten kun tilgængelig, hvis man kender den eksakte URL, hvilket gør den mere utilgængelig end tilsigtet af nævnet.

Klageren modsatte sig genoptagelse og anførte, at der ikke var nye oplysninger eller sagsbehandlingsfejl. Hun fastholdt, at afindekserede artikler stadig kan findes via andre søgetermer eller på bibliotekssystemer, og at Jyllands-Postens påstand om teknisk umulighed var vildledende.

Pressenævnet besluttede at genoptage sagen. Nævnet konstaterede, at der var tilgået sagen nye oplysninger fra Danske Medier om den tekniske virkning af afindeksering, som kunne have haft betydning for den presseetiske vurdering af, hvorvidt tilgængeligheden af klagerens navn skulle hindres. Sagen vil derfor blive realitetsbehandlet på ny.