Afvisning af klage om forskelsbehandling ved afslag på handicapvenlig bolig

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, der vedrørte en kommunes afslag på klagers ansøgning om en ældre-/handicapvenlig bolig. Kommunens afgørelse var truffet i henhold til almenboligloven § 54, almenboligloven § 58 a og almenboligloven § 58 b, og blev senere stadfæstet af Ankestyrelsen, som også henviste til retssikkerhedsloven. Klager, der lider af infantil autisme, mente, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling, især da klagers søster med samme diagnose tidligere havde fået bevilliget en handicapbolig. Klager påpegede også, at hans nuværende boligs midlertidige karakter og manglende egnethed forværrede hans tilstand. Klager gjorde desuden gældende, at en anden person uden handicap boede i en handicapbolig, hvilket kommunen ikke kunne begrunde. Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i lovens forstand.

Nævnets kompetence og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Nævnet bemærker, at denne lov efter forarbejderne ikke finder anvendelse på det materielle indhold af afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Klagen, for så vidt den vedrører anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning – herunder sammenligningen med klagers søsters sag – falder derfor uden for lovens anvendelsesområde.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Dog fandt nævnet ingen oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens behandling af ham var udsat for forskelsbehandling i strid med loven.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold, jf. Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Da det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold, afviste nævnet at behandle klagen.