Afskedigelse af socialpædagog med PTSD ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

En socialpædagog blev afskediget fra sin stilling ved et socialpsykiatrisk bosted på grund af langvarigt sygefravær, der fulgte efter to arbejdsrelaterede hændelser i 2017 og 2018. Klageren påstod, at afskedigelsen udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun havde udviklet PTSD. Ligebehandlingsnævnet fandt dog ikke, at afskedigelsen var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2.

Klageren blev sygemeldt den 11. maj 2018 og afskediget den 11. oktober 2018. Diagnosen PTSD blev stillet den 15. august 2018. Klageren argumenterede for, at hendes tilstand udgjorde et handicap i lovens forstand, og at arbejdsgiveren havde undladt at undersøge og gennemføre tilpasningsforanstaltninger, herunder omplacering, i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2a. Klageren mente, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvilket ville flytte bevisbyrden til arbejdsgiveren i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 7a.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Nævnet vurderede, om klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1. Begrebet 'handicap' omfatter langvarige begrænsninger som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader, der kan hindre fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår. Det afgørende er, om begrænsningen er af langvarig karakter, hvilket beror på en prognose.

På afskedigelsestidspunktet havde klagerens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang (ca. 5 måneder). Mulighedserklæringer fra juli og oktober 2018 angav, at det ikke var muligt at fastsætte varigheden af sygemeldingen, men at der formentlig ville være behov for yderligere sygemelding i nogle måneder. På baggrund af disse erklæringer fandt Ligebehandlingsnævnet, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes psykiske gener medførte langvarige begrænsninger i hendes mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Derfor blev det ikke anset for et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og klageren fik ikke medhold i sin klage.