Psykolog fik ikke medhold i klage over Ekstra Bladets kritiske artikelserie

En psykolog klagede til Pressenævnet over en omfattende artikelserie i Ekstra Bladet, der beskyldte ham for at udarbejde "fup og fidus-rapporter" i sager om tvangsfjernelse af børn. Psykologen mente, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Ekstra Bladet havde anvendt inhabile og inkompetente kilder.

Ekstra Bladets dækning

Artikelserien, baseret på en gennemgang af 27 af psykologens forældreevneundersøgelser, rejste en række alvorlige kritikpunkter, bakket op af flere fageksperter:

• Rapporterne blev beskrevet som mangelfulde, uprofessionelle og uoverskuelige.
• Psykologen blev kritiseret for at bruge ikke-valide metoder, såsom en selvopfundet 'ICD-10-screening'.
• Store dele af rapporterne var identiske, hvilket tydede på omfattende copy-paste mellem forskellige sager.
• Psykologen manglede autorisation, hvilket begrænsede forældrenes klagemuligheder.
• Han havde i flere tilfælde fejlagtigt tituleret sig som læge (cand.med.).
• Skjulte lydoptagelser dokumenterede, at psykologen truede sin sekretær under udarbejdelsen af rapporterne.

Psykologen afviste kritikken og hævdede, at eksperterne var inkompetente og ude på at skade ham, fordi han tidligere havde kritiseret dem. Han forsvarede sine metoder og forklarede, at ligheder i rapporterne var statistisk normalt. Han indrømmede truslerne, men påstod, at han selv var blevet truet først.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets dækning. Nævnet, der behandler sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43, lagde vægt på, at sagen havde betydelig offentlig interesse. Ekstra Bladets brug af betegnelsen "fup og fidus-rapporter" blev anset for at have tilstrækkelig dækning, da den stammede fra en ekspertkilde og var underbygget af mediets research.

Nævnet konkluderede, at Ekstra Bladet havde efterprøvet de skadelige oplysninger i tilstrækkelig grad og konsekvent havde forelagt kritikken for psykologen, hvis svar og synspunkter var fyldigt gengivet i artiklerne. Klagen over, at mediet ikke havde overholdt god presseskik jf. Medieansvarsloven § 34, blev derfor afvist.