Afgørelse om påstået sexchikane og manglende vejledning på universitet

En kvinde klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af sexchikane og anden chikane under sin uddannelse og ansættelse som studentermedhjælper ved et universitet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at universitetet ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Klagerens påstande

Klageren gjorde gældende, at hun var blevet udsat for sexchikane og chikane af flere medarbejdere:

• Lektor A (specialevejleder): Påstået manglende vejledning, forsinkelse af speciale, sexchikane (stirren, kram, lummert smil, privat nummer, kig på numse) og misbrug af position. Klageren mente, at lektor A udnyttede hendes eksamensangst og hendes fars sygdom.
• Lektor B (linjeleder): Påstået bagatellisering af klagen over lektor A og undladelse af at informere om universitetets politikker vedrørende adfærd.
• Lektor C (linjeleder): Påstået sexchikane (kig på bryster) og chikane i forbindelse med udtalelser om vejlederskifte og krav om besvarelse af spørgsmål efter endt ansættelse.
• IT-medarbejder: Påstået chikane ved bevidst at undlade at give adgang til kontor og forsinke specialeskrivning.

Klageren krævede godtgørelse for udgifter til SU-slutlån, da hun mente, at forløbet havde forsinket hendes uddannelse.

Universitetets bemærkninger

Universitetet bestred klagerens påstande og anførte, at de implicerede medarbejdere ikke havde udvist krænkende adfærd. Universitetet henviste til deres interne politikker, herunder "Anti-bullying Policy" og "Sexual Harassment Policy", som var tilgængelige for alle ansatte og studerende. De mente, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der sandsynliggjorde forskelsbehandling på grund af køn, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a. Universitetet afviste desuden at være ansvarlig for eventuel chikane udøvet af medarbejderne, da de ikke kunne identificeres med medarbejderne i den forstand. Universitetet havde iværksat tiltag for at modvirke chikane og havde håndteret klagen internt.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fastslog sin kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at behandle klager vedrørende arbejdsmiljøloven eller krav om erstatning for SU-slutlån.

Nævnet definerede chikane som enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn, der krænker værdigheden og skaber et ubehageligt klima. Sexchikane blev defineret som uønsket adfærd med seksuelle undertoner med samme formål eller virkning.

Det er klagerens ansvar at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Efter en samlet vurdering fandt Ligebehandlingsnævnet, at klageren ikke havde påvist sådanne faktiske omstændigheder. Derfor fik klageren ikke medhold i sin klage.