Studerende dømt til at tilbagebetale SU efter manglende dokumentation for udeboende status

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har stadfæstet styrelsens afgørelse om, at en studerende skal tilbagebetale differencen mellem udeboende- og hjemmeboende SU for perioden januar 2020 til december 2020. Dette skyldes, at den studerende ikke har kunnet dokumentere at have opfyldt betingelserne for at blive anset som udeboende i den pågældende periode.

Baggrund for afgørelsen

Ifølge SU-bekendtgørelsen § 18, stk. 5 skal studerende, der modtager SU med satsen for udeboende, kunne dokumentere ikke at have været hjemmeboende. Normalt kræves der dokumentation for en faktisk og reel udgift til egen bolig, hvilket typisk sker med skøde, lejekontrakt eller lignende samt dokumentation for digital betaling af husleje, jf. SU-bekendtgørelsen § 18, stk. 6.

I denne sag havde den studerende ikke fremsendt hverken lejekontrakt eller dokumentation for digital betaling af husleje. Derfor blev der foretaget en samlet vurdering af den studerendes dokumentation for boligforholdet, som beskrevet i SU-bekendtgørelsen § 18, stk. 7. Denne vurdering inkluderer faktorer som adgang til eget værelse, antallet af personer tilmeldt adressen og boligens afstand fra forældrenes bopæl.

Vurdering af dokumentation

Den studerende havde indsendt kontoudskrifter med kontanthævninger og et skærmprint af en Messenger-samtale. Ankenævnet fandt dog, at denne dokumentation ikke var tilstrækkelig til at bevise udeboende status. Nævnet lagde vægt på, at:

• Det ikke var muligt at afklare, om kontanthævningerne var brugt til husleje.
• Der var kun ca. 5,5 km mellem den studerendes forældres bopæl og den tilmeldte adresse.
• Messenger-samtalen, der nævnte en betaling på 1.000 kr., ikke tydeligt fremgik at være husleje.

På baggrund af den samlede vurdering fandt Ankenævnet, at den studerende ikke havde dokumenteret at være udeboende i den relevante periode, og tilbagebetalingskravet blev derfor stadfæstet.