Pressenævnet: Ingen kritik af Ingeniørens artikler om [Højhuset] på Amager

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over tre artikler bragt af Ingeniøren på ing.dk og i den trykte udgave, idet selskabet mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede, at artiklerne var sensationsprægede, bidrog til unødigt at skræmme læserne og indeholdt misvisende samt ukorrekte påstande vedrørende et højhusbyggeri.

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet understregede, at det ikke har mulighed for at tage stilling til de byggetekniske konklusioners faktuelle korrekthed eller sammenholde fremlagte rapporter med artiklernes oplysninger, men alene vurderer overholdelsen af god presseskik.

Vinkling og kildebrug

Pressenævnet fandt, at Ingeniørens vinkling af oplysningerne lå inden for redaktørens redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at artiklerne var baseret på offentliggjorte oplysninger, herunder fra Klagerens egen rådgiver, Norconsult, som avisen havde fået aktindsigt i. Materialet blev vurderet til at være gengivet loyalt, og Klageren var i tilstrækkeligt omfang kommet til orde i artiklerne. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af vinklingen.

Korrekthed af oplysninger

Klageren anførte en række ukorrekte udsagn i artiklerne, herunder:

• Aflastningssøjlen: Klageren mente, at omtalen af aflastningssøjlen som værende i højhuset var ukorrekt, da den skulle installeres i en tilstødende podiebygning. Pressenævnet fandt, at podiebygningen var en integreret del af højhuset, og omtalen var derfor ikke i strid med de presseetiske regler.
• Højden på aflastningssøjlen: Klageren klagede over omtalen af en seks etager høj aflastningssøjle. Nævnet fandt, at Ingeniøren ikke havde tilsidesat de presseetiske regler, da oplysningen stammede fra Norconsults rapport, og Klageren ikke havde modbevist den.
• Brandsikkerhed: Klageren mente, at formuleringen ”Desuden halter brandsikkerheden” var misvisende. Pressenævnet fandt, at udsagnet fremstod som Ingeniørens vurdering med dækning i Norconsults rapport, som beskrev behov for supplerende brandbeskyttelse af søjlerne.
• Betonstyrke: Klageren bestred oplysningen om, at søjlerne på 7. etage var beregnet til en styrke på ca. 25 MPa. Nævnet fandt, at Ingeniøren ikke havde tilsidesat de presseetiske regler, da oplysningerne stammede fra Klagerens eget rådgivningsfirma, og Klageren ikke havde fremlagt nyere beregninger trods opfordring.
• Partialkoefficienter: Klageren anførte, at artiklens beskrivelse af partialkoefficienter var ukorrekt. Pressenævnet kunne ikke tage stilling til de tekniske oplysninger, men fandt Ingeniørens gengivelse af rapportens indhold acceptabel, især da Klageren ikke uddybede den påståede fejl.

Overskrifternes dækning

Klageren klagede over overskriften ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]”. Pressenævnet fandt, at overskriften havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, som redegjorde for rapportens indhold om nødvendige tiltag. Formuleringen ”dumper” blev anset for Ingeniørens vurdering af rapportens konklusioner.

Betonkvalitet og politianmeldelse

Vedrørende udsagnet om ”ulovlig og svag beton” i andre bygninger, kunne Pressenævnet ikke afgøre, hvilken forklaring der var korrekt, grundet modstridende oplysninger og begrænsede bevismuligheder. Angående politianmeldelsen fandt nævnet, at omtalen var korrekt, da anmeldelsen udspringer af sagen om betonkvalitet, selvom den specifikke årsag var en overskredet tidsfrist for indsendelse af dokumentation. Nævnet udtalte samlet set ikke kritik af Ingeniøren.