Pressenævnet: Klage over udsendelse om "Falsk rugemor" afvist

Klager indgav en klage til Pressenævnet over TV 2 PLAY-udsendelsen ”Gravegruppen: ’Falsk rugemor’ forsvundet” fra den 20. april 2021. Klagen vedrørte journalistiske tilkendegivelser, som klager mente var subjektive, samt utilstrækkelig sløring af hendes hus. Pressenævnet behandlede kun klagen i forhold til klager selv, da hun var den eneste med retlig interesse i sagen.

Vurdering af vinkling

Klager anførte, at udsendelsen indeholdt ikke-objektive tilkendegivelser fra journalisterne, herunder udtryk for sympati med den anden part og personlige følelser. TV 2 forsvarede sig med, at programserien ”Gravegruppen” er et koncept, hvor seerne følger den journalistiske proces, og det derfor er naturligt, at journalisterne udtrykker egne holdninger og følelser, da der ikke var tale om retsreportage.

Pressenævnet fandt, at journalisternes udsagn som ”jeg kan virkelig blive revet op indeni” og ”jeg har umiddelbart vildt meget sympati for dig” klart fremstod som deres vurderinger af klagers handlinger i børnebortførelsessagen. Nævnet udtalte dog ikke kritik af den valgte vinkling, idet redaktørens valg og fravalg af informationer lå inden for rammerne af redigeringsretten. Det blev vægtet, at udsendelsen korrekt gengav, at klager var internationalt efterlyst for unddragelse af forældremyndighed, og at klager selv kom til orde via skriftlige svar fra sin advokat. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven punkt A. 1, som fastslår mediernes opgave med at bringe korrekt og hurtig information og kontrollere oplysninger.

Vurdering af privatlivets fred

Klager mente, at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus, som hun beskrev som meget karakteristisk. TV 2 oplyste, at husnummeret var sløret, og at oplysninger om husets nærmere placering (by/kommune) ikke fremgik. Desuden var klager kun nævnt ved fornavn i udsendelsen. TV 2 bemærkede også, at huset ikke længere var klagers, da hun var fraflyttet.

Pressenævnet fandt, at TV 2 havde foretaget tilstrækkelig sløring, da huset ikke var identificerbart for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde særligt kendskab til klager. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt. Dette stemmer overens med Medieansvarsloven punkt B. 1, der angiver, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.