Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad for manglende afindeksering af artikel

Pressenævnet har behandlet en klage fra en sygeplejerske, der anmodede Kristeligt Dagblad om at slette, anonymisere eller afindeksere en artikel fra 2005 med titlen ”Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient”. Artiklen omhandlede en dom, hvor klageren blev idømt otte års fængsel for drabsforsøg og brandstiftelse samt frataget retten til at udøve sit erhverv.

Klageren argumenterede for, at artiklen krænker hendes og hendes børns ret til privatlivets fred, da den let kan findes via søgemaskiner på hendes tidligere efternavn, som nu er hendes børns efternavn. Hun fremhævede, at andre medier (Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske) havde imødekommet lignende anmodninger ved enten at anonymisere eller afindeksere deres artikler om samme sag, da hun ikke er en offentlig person, har en ren straffeattest og sagen ikke længere har væsentlig offentlig interesse.

Kristeligt Dagblad afviste anmodningen med henvisning til, at en dom for en så alvorlig forbrydelse er af blivende offentlig relevans. Mediet henviste også til, at klageren har skiftet navn, hvilket i vid udstrækning opnår det ønskede formål med at undgå identifikation.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet realitetsbehandlede klagen, selvom den var indgivet efter den normale klagefrist, da der ikke er en tidsmæssig begrænsning for anmodninger om sletning, anonymisering eller afindeksering, og klagen var en del af en række lignende sager. Nævnet bemærkede, at klagefristen på 12 uger i relation til punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik først løber fra mediets afslag på at afindeksere, anonymisere eller afpublicere, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Nævnet vurderede, at artiklen indeholder personoplysninger af følsom og særligt belastende karakter. Et flertal i nævnet (formand Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen) fandt, at selvom sagens karakter og alvor er af klar offentlig interesse, var der ikke særlige grunde til, at oplysningerne skulle være tilgængelige ved søgning på klagerens tidligere navn i søgemaskiner. De lagde vægt på, at:

• Der er gået 16 år siden dommen.
• Klageren ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet.
• Klageren ikke er en offentlig person.

Flertallet udtalte derfor kritik af Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om afindeksering af artiklen. Et mindretal (Anja Lundberg Andersen) fandt derimod ikke grundlag for kritik, idet de lagde vægt på sagens alvor, at de strafbare forhold fandt sted i forbindelse med klagerens hverv som sygeplejerske, og at klageren havde skiftet efternavn. Da klageren ikke ønskede kendelsen offentliggjort, pålagde nævnet ikke Kristeligt Dagblad at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49.