Pressenævnet: Fyens Stiftstidende handlede ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod Fyens Stiftstidende vedrørende artiklerne ”Grillbar-ejer truet: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer” og ”Grillbar-ejer blev truet på Facebook: Nu er [Grill-ejeren] endt i en kærligheds-storm”. [Klager] mente, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte og skadelige oplysninger om ham og hans virksomhed.

Klagerens anbringender

[Klager], der administrerer Facebook-grupper, hævdede, at [Grill-ejeren] gentagne gange havde postet reklamer i hans gruppe uden betaling, hvilket førte til, at [Klager] truede med dårlige anmeldelser. Han klagede over, at journalisten ikke oplyste om optagelse af samtalen eller intentionen om at skrive en artikel, og at han ikke fik artiklen til gennemsyn. Desuden mente [Klager], at artiklerne var subjektive, misvisende og indeholdt ukorrekte oplysninger, herunder en forkert gengivelse af hans Facebook-gruppes navn og en undladelse af at nævne [Grill-ejeren]s gentagne opslag. Han anså også omtalen af hans privatliv som irrelevant og latterliggørende.

Fyens Stiftstidendes forsvar

Fyens Stiftstidende afviste klagen og anførte, at journalisten klart identificerede sig som værende fra avisen, og at optagelse af samtaler er et almindeligt journalistisk redskab. De bestred, at der var en aftale om gennemsyn af artiklen. Avisen fastholdt, at artiklerne var objektivt vinklet, og at overskriften havde dækning i de faktiske forhold. De rettede den fejlagtige gengivelse af Facebook-gruppens navn prompte og afviste, at formålet med artiklen var at skade [Klager]s forretning.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet, der behandler sager om massemediernes indhold og handlemåde i henhold til Medieansvarsloven § 34 og kan pålægge offentliggørelse af kendelser efter Medieansvarsloven § 49, fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde til grund, at [Klager] var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelse af samtaler er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab. Derfor fandt nævnet ingen kritik i, at journalisten ikke specifikt oplyste om optagelse eller artikelformål.

Vedrørende korrekt information og privatlivets fred bemærkede nævnet, at redaktøren har ret til at redigere mediet og vælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende. Nævnet fandt, at der var dækning for artiklens overskrift i de faktiske forhold. Oplysninger om [Klager]s privatliv blev ikke anset for private eller krænkende i presseetisk forstand. Selvom det havde været hensigtsmæssigt at tydeliggøre baggrunden for [Klager]s reaktion (de mange opslag), fandt nævnet, at dette var af mindre betydning for artiklens primære fokus på karakteren af [Klager]s trussel, og udtalte derfor ikke kritik.

Endelig fandt Pressenævnet, at Fyens Stiftstidende havde foretaget en behørig berigtigelse af det fejlagtige Facebook-gruppenavn, både online og i den trykte avis, så snart fejlen blev kendt. Da den fejlagtige gengivelse ikke blev anset for krænkende i presseetisk forstand, udtalte nævnet heller ikke kritik heraf. Samlet set fandt Pressenævnet, at Fyens Stiftstidende ikke havde tilsidesat god presseskik.