Netavisen Pio kritiseres for utilstrækkelig forelæggelse i sag om faglig konflikt

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Netavisen Pios artikler vedrørende en faglig konflikt, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren anførte, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, manglede tilstrækkelig kildekritik og ikke var blevet tilstrækkeligt forelagt for hende inden offentliggørelsen. Hun kritiserede også mediets fokus på hendes politiske tilhørsforhold og brugen af et forvansket foto.

Pressenævnet afviste klagerens retlige interesse i en lederartikel, hvor hun ikke var personligt identificeret, jf. Medieansvarsloven § 43, stk. 2. De øvrige klagepunkter blev realitetsbehandlet.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet bemærkede, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1. Nævnet understregede redaktørens ret til at redigere mediet og vælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende. Det blev også fastslået, at det ikke i sig selv er kritisabelt, hvis artiklerne er skrevet efter henvendelse fra en part som 3F.

Pressenævnet fandt, at Netavisen Pios omtale af klagerens tilknytning til partiet Venstre, baseret på offentligt tilgængelige oplysninger fra hendes LinkedIn-profil, lå inden for mediets redigeringsret. Oplysningerne blev anset for loyalt gengivet, og nævnet udtalte ikke kritik heraf. Ligeledes blev der ikke udtalt kritik af brugen af et beskåret foto, da det blev vurderet at ligge inden for redigeringsretten.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik vedrørende flere specifikke udsagn:

• At konflikten ønskedes "standset" i stedet for "sat i bero", da appellens fulde ordlyd fremgik.
• Udsagnet om "usande påstande" og "professionelt spin", da kritikken var rettet mod restaurantens ledelse.
• Omformuleringen af et spørgsmål fra "sympatiserer med" til "nær tilknytning til", da klagerens LinkedIn-profil understøttede mediets opfattelse.
• Artiklens præmis om, at klageren "ikke vil svare", da hun havde modtaget spørgsmålene via mail forud for en kort telefonsamtale.
• Gengivelsen af klagerens udtalelse "Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden – i stedet for bolden", da dette lå inden for redaktørens redigeringsret.
• Underrubrikken om, at klageren "fører valgkamp for Venstre", da dette blev uddybet i artiklen.
• Betegnelsen "uorganiserede" om medarbejderne, da dette relaterede sig til deres fagforeningsmæssige tilknytning til 3F.

Kritik af forelæggelse

Pressenævnet udtalte dog kritik af Netavisen Pio for utilstrækkelig forelæggelse i forbindelse med den første artikel af 4. februar 2021. Selvom spørgsmålene blev sendt via mail, blev artiklen offentliggjort blot to timer senere uden angivelse af en svarfrist og uden at afvente klagerens kommentarer. Dette gjorde forelæggelsen illusorisk. Samtidig bragte Netavisen Pio en forkert beskyldning om, at 3F først fik kendskab til medarbejderappellen via Ekstra Bladet, selvom klageren telefonisk havde orienteret 3F om appellen i januar. Nævnet fandt, at mediet ikke havde efterprøvet denne oplysning tilstrækkeligt.

Som følge af kritikken pålagde Pressenævnet Netavisen Pio at offentliggøre kendelsen, jf. Medieansvarsloven § 49.