Afgørelse om afvisning af klage vedrørende aldersdiskrimination ved professorat

Sagen omhandler en påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en mulig oprettelse af et professorat. Klager, der er født i 1948, har anført, at hans alder blev nævnt som en begrundelse for ikke at oprette et professorat, som han havde drøftet med sin ledende overlæge. Det indklagede universitet har bestridt disse oplysninger og anført, at der ikke var planer om at oprette en sådan stilling, og at oprettelse af professorater forudsætter en forudgående aftale mellem universitetshospitalet, regionen og universitetet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnets kompetence til at afvise klager under disse omstændigheder er fastsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Baggrund for afvisningen

Nævnet lagde til grund, at klager var ansat som lektor ved det indklagede universitet, og at der havde været drøftelser omkring oprettelse af et professorat. Der var dog tvivl om, hvor tæt universitetet faktisk var på at oprette det omhandlede professorat, og om klagers alder – som anført af klager – har haft betydning for den manglende oprettelse af professoratet. Klagen vedrører forskelsbehandling på grund af alder, som er reguleret af Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1. Loven forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling af lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1. I sager om forskelsbehandling gælder en delt bevisbyrde, hvor modparten skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a. Da nævnet vurderede, at sagens afgørelse krævede mundtlig bevisførelse, som kun kan ske ved domstolene, blev klagen afvist.