Afskedigelse af parkeringsvagt: Påstand om forskelsbehandling afvist
Dato
6. juli 2021
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20210952925
Dokument
Åbn PDFLigebehandlingsnævnet har afgjort, at den indklagede kommune ikke handlede i strid med Forskelsbehandlingsloven ved afskedigelsen af en parkeringsvagt, der påstod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet fandt ikke, at der var udøvet forskelsbehandling.
Baggrund for afskedigelsen
Klager blev afskediget fra sin stilling som parkeringsvagt med henvisning til uprofessionel adfærd over for både kolleger og borgere. Kommunen anførte, at klager havde fremsat grove seksuelle udsagn, upassende kommentarer om borgere og generelt udvist en adfærd, der ikke var forenelig med ansættelsen. Flere kolleger havde henvendt sig til ledelsen med bekymringer om klagers adfærd, og forsøg på at få klager til at ændre sin tone havde ikke haft effekt.
Klagerens påstand om forskelsbehandling
Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans religion, og at den var baseret på løgne og fordomme fra kolleger, herunder en arbejdsmiljørepræsentant, som klager mente var 'anti-muslimsk'. Klager påpegede en 'uofficiel kultur' præget af racisme og islamofobi i parkeringsafdelingen, og at han som muslimsk mand blev sammenlignet med kriminelle og utilpassede unge.
Kommunens forsvar og nævnets vurdering
Kommunen afviste, at klagers religion indgik i afskedigelsesgrundlaget. De henviste til udtalelser fra flere kolleger, der havde forsøgt at få klager til at ændre sin tone, uden held. Kommunen understregede vigtigheden af professionel adfærd og respekt på arbejdspladsen. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1. Loven forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle lønmodtagere ved ansættelse og afskedigelse, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2. Ifølge Forskelsbehandlingsloven § 7a påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist sådanne omstændigheder, og fandt ingen indikation af, at klagers religion eller tro indgik i kommunens beslutning om afskedigelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Lignende afgørelser