Pressenævnet: Omtale af Facebook-opslag og navns nævnelse ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet behandlede en klage fra [Klager] mod Frihedens Stemme vedrørende to artikler, "Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook" og "[Klager] fremturer med falske beskyldninger", bragt den 4. og 8. januar 2021. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, især fordi et Facebook-opslag blev omtalt uden hendes samtykke.

Sagens baggrund og parternes synspunkter

Den første artikel omtalte en afdød hjemmerøver og en trussel fra et klanmedlem til en "kvindelig Facebook-bruger", som var [Klager], dog anonymiseret. Den anden artikel, skrevet af journalisten, navngav [Klager] og inkluderede et skærmbillede af hendes Facebook-opslag, der kritiserede journalisten.

[Klager] hævdede, at hun havde sendt oplysningerne privat via Facebook Messenger og følte sig utryg efter offentliggørelsen, da den omtalte familie var farlig. Hun anmodede om sletning af artiklerne. Frihedens Stemme afviste at have handlet i strid med god presseskik og fastholdt, at oplysningerne var baseret på offentlige kommentarer fra [Klager] på journalistens Facebook-væg. Mediet anførte desuden, at den anden artikel var et læserbrev.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog, at [Klager] havde retlig interesse i at klage over begge artikler, selvom hun var anonymiseret i den første. Nævnet understregede, at det er mediets indhold og handlemåde, der vurderes i henhold til Medieansvarsloven § 34.

Vedrørende privatlivets fred, som reguleret af de vejledende regler for god presseskik punkt B. 1, kunne nævnet ikke afgøre, om oplysningerne var delt privat eller offentligt. Da [Klager] ikke var identificerbar i den første artikel, og omtalen ikke blev anset for krænkende, fandt nævnet ikke grundlag for kritik.

For den anden artikel bemærkede nævnet, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis det tydeligere fremgik, at der var tale om et læserbrev. Dog fandt nævnet, at artiklens indhold var af begrænset offentlig interesse, men at [Klager] selv havde deltaget aktivt i debatten på Facebook. Da indholdet ikke var krænkende, og [Klager]s navn er almindeligt, fandt nævnet ikke grundlag for kritik.

Angående anmodningen om sletning, som falder under de vejledende regler for god presseskik punkt B. 8, fandt Pressenævnet, at artiklerne omhandlede meningsudvekslinger på Facebook og ikke indeholdt private eller særligt belastende oplysninger. Derfor var der ikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at imødekomme anmodningen om sletning, og nævnet udtalte ikke kritik af Frihedens Stemme. Afgørelsen blev truffet den 22. juni 2021.