Pressenævnet: Afvisning af sletning af artikel om ejendomsmæglertricks ikke i strid med god presseskik

Klager anmodede Ekstra Bladet om at slette eller anonymisere artiklen ”Sådan snyder de dig: Ejendomsmæglernes skjulte tricks” fra 2015, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Artiklen navngav Klager og beskrev ham som ”Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler”, der havde modtaget en bøde på 250.000 kr. fra Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn for Ejendomsmæglere for overtrædelse af principper i lov om omsætning af fast ejendom.

Klager argumenterede for, at artiklens indhold var ukorrekt, vildledende og yderst belastende for ham personligt og som forretningsmand. Han fremhævede, at både Østre Landsret og Højesteret efterfølgende havde ophævet Disciplinærnævnets kendelse, da han ikke blev anset for at være ejendomsmægler i lovens forstand og dermed ikke var omfattet af nævnets kompetence. Klager påpegede, at artiklens omtale af ham, herunder hans navn og et privat billede, udgjorde persondata, og at indholdet derfor burde slettes i henhold til punkt B.8 i de vejledende regler om god presseskik. Han anførte, at Ekstra Bladets afvisning var i strid med Medieansvarsloven § 34, stk. 1, og at der burde foreligge tungtvejende grunde for ikke at slette personoplysninger, især da søgemaskinen Bing allerede havde fjernet søgeresultater om ham.

Ekstra Bladet afviste anmodningen om sletning eller anonymisering. De argumenterede for, at artiklen omhandlede Klager’s erhvervsvirksomhed og ikke hans private forhold, og at den fortsat havde væsentlig offentlig interesse. Mediet fremhævede, at artiklen var blevet opdateret den 26. oktober 2020 med information om landsrettens og Højesterets afgørelser, og at det som udgangspunkt er overladt til mediets redaktionelle skøn at vurdere anmodninger om sletning i henhold til punkt B.8.

Pressenævnet fastslog indledningsvist, at dets kompetence alene omfatter sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven, og at spørgsmål om databeskyttelseslovgivningen henhører under domstolene og Datatilsynet.

Vurdering af sletningsanmodning

Pressenævnet vurderede, at anvendelsen af punkt B.8 i de vejledende regler om god presseskik, og muligheden for at kritisere et medie for ikke at imødekomme en sletningsanmodning, som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, der er ”særligt belastende” for den omtalte person. I den konkrete sag fandt nævnet, at artiklen, der omhandlede Klager’s erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen, ikke indeholdt oplysninger, der var følsomme eller private i en sådan grad, at de var ”særligt belastende” for ham. Nævnet lagde vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at Klager havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør og ejer af en virksomhed, der beskæftiger sig med erhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom. Pressenævnet bemærkede desuden, at Ekstra Bladet havde opdateret artiklen med information om landsrettens og Højesterets afgørelser. På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet Klager’s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed.