Pressenævnet kritiserer Berlingske for manglende omtale af påtaleopgivelse

En klager indbragte en sag for Pressenævnet, idet Berlingske havde afvist at bringe omtale af en påtaleopgivelse vedrørende en sigtelse for brud på tavshedspligten. Klageren var tidligere blevet omtalt i en artikelserie fra oktober 2018, hvor Berlingske dækkede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der var blevet afskediget og politianmeldt for læk af oplysninger.

Baggrund for klagen

Klageren, der var den omtalte medarbejder, blev sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten. Selvom Pressenævnet i en tidligere kendelse fra juni 2019 ikke fandt grundlag for at kritisere Berlingske for at identificere klageren, opgav Københavns Politi i november 2019 sigtelsen mod klageren for brud på tavshedspligten. Sigtelsen for tyveri blev dog opretholdt. Klageren anmodede i oktober 2020 Berlingske om at omtale påtaleopgivelsen, men avisen afviste dette med henvisning til, at der var gået næsten et år, og at klageren ikke var identificeret i den oprindelige omtale.

Pressenævnets vurdering og afgørelse

Pressenævnet fastslog, at reglerne for god presseskik, herunder punkt C.2 og C.3, kræver, at omtale af en straffesag følges op med et referat af sagens afslutning, uanset om den sigtede er anonymiseret i retsreportagen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske havde bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af klageren for brud på tavshedspligten, og at hovedomtalen særligt vedrørte dette forhold. På den baggrund fandt Pressenævnet, at Berlingske var presseetisk forpligtet til at bringe omtale af påtaleopgivelsen for forholdet om brud på tavshedspligten. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske og pålagde i medfør af Medieansvarsloven § 49 den ansvarshavende redaktør at offentliggøre kendelsen på mediets platforme.