Politiken kritiseres for at bringe krænkende annoncer uden forelæggelse

En klager indbragte to annoncer, bragt i Politiken den 15. og 22. november 2020, for Pressenævnet. Klageren mente, at annoncerne indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, som burde have været forelagt ham inden offentliggørelsen, og at god presseskik dermed var tilsidesat.

Annoncernes indhold og klagers synspunkter

Annoncen fra den 15. november 2020 beskyldte klageren for i årevis at have forhindret undersøgelsen af et skattesvindeldokument udstedt af hans tidligere firma, hvilket angiveligt undergravede demokratiet. Klagerens navn var fremhævet. Annoncen fra den 22. november 2020 omtalte klageren som en "dokumenteret løgner" i forbindelse med en "hemmelig aftale", der dækkede over et skattesvindeldokument. Klageren anførte, at disse beskyldninger var udokumenterede, krænkende og ærekrænkende, især da han som formand for Danmarks Skatteadvokater var særligt eksponeret. Han mente, at Politiken burde have efterprøvet indholdet og forelagt det for ham, især da den anden annonce blev bragt efter hans indledende henvendelse til avisen.

Politikens forsvar

Politiken afviste at have handlet i strid med god presseskik og argumenterede for, at annoncerne klart fremstod som personlige meningstilkendegivelser, der skulle sidestilles med debatindlæg. Mediet henviste til, at der i sådanne tekster skal indrømmes en høj grad af frisprog, og at indholdet fremstod som generelle bekymringer om retssikkerheden eller en tidligere klients vurdering af klagerens ydelser. Politiken tilbød desuden klageren at tage til genmæle i et debatindlæg.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om tilsidesættelse af god presseskik i relation til annonce- og reklamestof, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet anerkendte, at annoncer kan indeholde en højere grad af frisprog end nyhedsartikler, men understregede, at annoncer bringes mod betaling og ofte har en fremtrædende placering. Selvom kun den ene annonce var markeret med "ANNONCE", fandt nævnet, at begge visuelt fremstod tilstrækkeligt klart som annoncer.

Pressenævnet vurderede, at de påklagede udsagn, især beskyldningerne om at forhindre undersøgelse af et skattesvindeldokument og at være en "dokumenteret løgner", havde en sådan faktisk karakter og fremsatte beskyldninger om lovovertrædelser, at de var krænkende, skadelige og agtelsesforringende for klageren. Disse udsagn skulle derfor have været forelagt for klageren inden offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for at have bragt annoncerne uden forudgående forelæggelse for klageren.

I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet Politikens ansvarshavende redaktør at offentliggøre en meddelelse om kendelsen i avisen.