Afvisning af hjælp til ordblind med klage til Beboerklagenævnet ikke diskrimination

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at den indklagede kommune ikke har handlet i strid med Handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 1 ved at afvise at hjælpe en ordblind klager med at formulere en skriftlig klage til Beboerklagenævnet. Klageren, som er ordblind med væsentligt nedsat læsehastighed, ønskede bistand til at indgive en klage, da Beboerklagenævnet kun modtager skriftlige klager.

Baggrund og vurdering af handicap

Klagerens ordblindhed, dokumenteret ved en læse- og retskrivningsundersøgelse, blev anerkendt som et handicap omfattet af Handicapdiskriminationsloven, da den hindrer klageren i at fungere på lige vilkår med andre i en tilsvarende livssituation. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til denne lov, herunder forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling.

Beboerklagenævnets rolle og kommunens handling

Beboerklagenævnet er et uafhængigt tvistenævn, der behandler sager mellem to parter. Nævnet oplyste, at det ud fra et princip om upartiskhed ikke lovligt kan yde skriftlig bistand til en af parterne ud over den generelle vejledningspligt. Kommunen henviste i stedet klageren til kommunens borgerrådgiver, som tidligere har assisteret klageren med at formulere en skriftlig klage.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på ringere behandling på grund af sit handicap. Klagerens indvendinger om borgerrådgiverens åbningstider og dennes tidligere bistand i en anden sag kunne ikke ændre denne konklusion. Sagen blev behandlet i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1 vedrørende nævnets kompetence og klagebehandling.