Politiken kritiseres for manglende forelæggelse og fejlagtig information i artikel om [Klager]

Pressenævnet behandlede en klage fra [Klager] over en artikel på politiken.dk, der omhandlede anklager om krænkelser. [Klager] mente, at god presseskik var tilsidesat, da artiklen indeholdt krænkende og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet, og Politiken havde afvist at slette artiklen.

Pressenævnets vurdering af god presseskik

Pressenævnet fastslog, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel, jf. Medieansvarsloven § 12, og at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.

Forelæggelse

Artiklen indeholdt oplysninger, der kunne være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager], og skulle derfor forelægges ham i rimelig tid inden offentliggørelsen, jf. de vejledende presseetiske regler punkt A. 3. Selvom journalisten sendte en mail til [Klager]s pressechef, fandt Pressenævnet, at forsøget på forelæggelse var illusorisk, da mailen blev sendt, mens journalisten vidste, at [Klager] sad i møde, og artiklen blev offentliggjort blot halvanden time senere. Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke at have gjort et tilstrækkeligt forsøg på at indhente [Klager]s kommentarer.

Korrekt information og overskrifters dækning

Medierne har til opgave at bringe korrekt og hurtig information, og overskrifter skal have dækning i artiklen, jf. de vejledende presseetiske regler punkt A. 1 og A. 6. Pressenævnet fandt, at Politikens anvendelse af et citat i overskriften, der var krænkende og skadeligt for [Klager], uden forudgående efterprøvelse og forelæggelse, var i strid med god presseskik. Der blev udtalt kritik.

Den oprindelige underrubrik, der fejlagtigt angav, at [Chefredaktør A] følte sig krænket, var en ukorrekt gengivelse af Facebook-opslaget. Denne fejlagtige gengivelse blev anset for krænkende og skadelig for [Klager], og Pressenævnet udtalte kritik. Dog udtalte nævnet ikke kritik af artiklens indledning, der omtalte "anklager om krænkelser", da dette blev anset for Politikens subjektive vurdering med dækning i Facebook-opslaget. Ligeledes blev der ikke udtalt kritik af den ukorrekte gengivelse af et citat om "vanekrænker", da [Chefredaktør A] selv havde omtalt [Klager] som en "seriekrænker".

Efterfølgende berigtigelse

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal ske på redaktionens eget initiativ, så snart fejl af betydning indgår, og skal gøres tydeligt for læserne, jf. de vejledende presseetiske regler punkt A. 7. Pressenævnet kritiserede Politiken for, at berigtigelsen af artiklen først skete efter flere henvendelser og for ikke at være blevet bragt tilstrækkeligt hurtigt og tydeligt.

Sletning

[Klager] anmodede om sletning af artiklen fra politiken.dk. Ifølge de vejledende presseetiske regler punkt B. 8 kan tilgængeligheden af følsomme eller private oplysninger hindres, hvis det skønnes rimeligt. Pressenævnet fandt, at selvom oplysningerne var følsomme og private for [Klager], var der ikke tungtvejende grunde til at hindre tilgængeligheden. Dette skyldtes, at [Klager] er en offentlig person, der må tåle en mere nærgående omtale, og at omtalen havde offentlig interesse. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af Politikens afvisning af at slette artiklen.

Kendelsens offentliggørelse

Pressenævnet pålagde den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre kendelsen i medfør af Medieansvarsloven § 49. Offentliggørelsen skal ske snarest på de platforme, hvor artiklen blev bragt, som en selvstændig artikel med Pressenævnets logo og skal prioriteres.