Pressenævnet: Kritik af Jyllands-Posten afvist i sag om sexuelle krænkelser

[Klager] klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens artikler om anklager om seksuelle krænkelser, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede specifikt avisens brug af anonyme kilder, forelæggelse af oplysninger og mediets generelle handlemåde.

Anonyme kilder

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Selvom kilden ønskede anonymitet i artiklen, blev kildens identitet afsløret for [Klager] under forelæggelsesfasen. Nævnet vurderede, at dette var et forsøg på at efterprøve anklagen bedst muligt, og der blev derfor ikke udtalt kritik.

Forelæggelse af oplysninger

[Klager] klagede over, at han ikke var tilstrækkeligt orienteret om indholdet af de "nye sager", der blev omtalt som værende på vej til advokat. Pressenævnet konstaterede, at [Klager] via sin pressechef blev forelagt oplysningen om antallet af sager, og at de ville kontakte en advokat. Nævnet fandt, at Jyllands-Posten loyalt havde forelagt beskyldningerne, og der blev ikke udtalt kritik af forelæggelsen.

Mediets handlemåde

[Klager] mente, at Jyllands-Posten havde tilsidesat god presseskik ved ikke at udvise neutralitet og objektivitet, og at avisen havde gjort sig til part i en intern proces i Socialdemokratiet. Pressenævnet bemærkede, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1. Nævnet fandt, at det var af klar samfundsmæssig interesse at omtale anklager mod en så magtfuld og højt profileret person som [Klager]. Der blev ikke fundet grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten havde manglet neutralitet eller objektivitet, og der blev derfor ikke udtalt kritik af avisens omtale af sagen.