Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sag om forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet har afvist at genoptage en sag om påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren havde oprindeligt indbragt sagen for nævnet, som i september 2020 afgjorde, at kommunen ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Den oprindelige afgørelse konkluderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af alder, og at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i forhold til klagerens handicap. Klageren blev afskediget med henvisning til besparelser og omprioriteringer, efter at have afvist et tilbud om genansættelse på nedsat tid. Nævnet lagde til grund, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Kommunen havde foretaget en samlet vurdering af medarbejdernes kompetencer ved personalereduktionen. Nævnet fandt, at de anvendte udvælgelseskriterier, herunder fleksibilitet og forandringsvillighed, ikke i sig selv tydede på forskelsbehandling, da kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse ved at tilbyde klageren fortsat arbejde på 22 timer om ugen. Klageren havde tidligere varetaget deltidsarbejde på 20,5 timer. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede om genoptagelse i november 2020 og henviste til nye lægeoplysninger og andre relevante informationer, der angiveligt dokumenterede en varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Klageren argumenterede for, at ordinær beskæftigelse ikke var realistisk fra foråret 2018, og at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt og afprøvet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger forud for afskedigelsen. Det blev fremført, at klagerens effektive arbejdstid var langt mindre end de 20,5 timer, hun varetog i en periode, og at de omfattende skånehensyn ikke blev tilgodeset.

Nævnets vurdering af genoptagelse

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, som kunne begrunde en genoptagelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Nævnet fastholdt sin tidligere vurdering af, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, navnlig ved at tilbyde klageren fortsat arbejde på 22 timer om ugen. Dette tilbud blev anset for en hensigtsmæssig tilpasningsforanstaltning, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a, og det blev bemærket, at klageren tidligere havde varetaget deltidsarbejde på 20,5 timer. Argumentet om, at timetallet ikke var retvisende for effektiv arbejdstid, kunne ikke føre til genoptagelse. Da der ikke forelå særlige grunde, afviste nævnet at genoptage sagen.