DR-artikler om 5G-stråling: Pressenævnet finder ikke brud på god presseskik

En klager indgav en sag til Pressenævnet mod DR vedrørende to artikler på dr.dk, "Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet?" og "Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene". Klageren, en videnskabelig rådgiver for en NGO, mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger, undlade tilstrækkelig efterprøvelse og misrepræsentere hendes synspunkter og data.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at klageren kun havde retlig interesse på egne vegne, ikke på vegne af NGO'en. Nævnet understregede desuden, at det ikke har kompetence til at vurdere forskningsfaglige spørgsmål, og at det ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da der ikke var fremsendt et konkret forslag til DR. Det blev også præciseret, at det er mediet, og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 3.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet vurderede DR's handlinger i forhold til Vejledende regler for god presseskik.

For den første artikel, "Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet?", fandt nævnet:

• Anvendelsen af ordet "fortolkning" om klagerens konklusioner og DR's sammenfattende vurdering af NGO'ens budskab havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst. Der blev ikke udtalt kritik.
• DR havde udvist fornøden kildekritik, da kilderne var tydeligt angivet i artiklen, og sætningen om, at ingen forskere kunne bekræfte rådets udlægning, henviste til de medvirkende kilder. Der blev ikke udtalt kritik.
• Udtalelserne om rotteforsøget og oplysningerne om manglende bekræftelse fra forskere blev ikke anset for krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for klageren. Der blev ikke udtalt kritik for at bringe dem uden forudgående forelæggelse.

For den anden artikel, "Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene", fandt nævnet:

• Klagepunkterne vedrørende faktuelt forkerte oplysninger om stigningen i glioblastom-tilfælde og konklusioner om case-kontrol-metoden faldt uden for nævnets kompetence, da de vedrørte forskningsfaglige spørgsmål. Udsagnene fremstod som kildernes subjektive vurderinger. Der blev ikke udtalt kritik.
• DR havde udvist fornøden kildekritik over for professor [Professor F], da hans potentielle inhabilitet var tydeligt deklareret i en faktaboks i artiklen. Der blev ikke udtalt kritik.
• Udsagnene om klagerens grafiske fremstilling, såsom at tallene var "mærkelige" eller at man kunne "fumle med statistik", blev ikke anset for krænkende, skadelige eller agtelsesforringende. Selvom DR beklagede, at omtalen af grafens korrektion for befolkningsvækst ikke blev præciseret hurtigere, udtalte nævnet ikke kritik af DR's handlinger i den forbindelse. DR havde forelagt artiklen for klageren inden offentliggørelsen, og klagerens kommentarer blev modtaget og rettet efterfølgende.

Samlet set fandt Pressenævnet, at DR i vid udstrækning havde handlet i overensstemmelse med god presseskik.