Pressenævnet: Frifindelse af Politiken i klage over krænkende kronik

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, der mente, at Politiken havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en kronik uden at forelægge krænkende oplysninger for hende. Kronikken, der blev bragt på politiken.dk og i den trykte avis, var skrevet af en person, der var blevet frifundet for voldtægt, men som følte sig udskammet og omtalt som gerningsmand i offentligheden.

Klageren, en "toneangivende redaktør på et kendt netmedie", hævdede, at kronikken indeholdt grundløse beskyldninger om, at hun skulle have spredt rygter om kronikøren, herunder påstande om yderligere voldtægtssager og voldelig adfærd over for tidligere kærester. Selvom klageren ikke blev navngivet i kronikken, blev hun identificeret i en relateret TV 2-dokumentar, som kronikken opfordrede læserne til at se. Klageren anførte, at Politikens kronikredaktør var involveret i TV 2-programmet og havde erklæret sig inhabil i forhold til redigeringen af kronikken, hvilket yderligere understregede behovet for forelæggelse.

Politiken fastholdt, at god presseskik var overholdt, da klageren var anonymiseret i kronikken, og at kronikker som subjektive tekster tillader et bredere frisprog. De påpegede også, at de først sent blev opmærksomme på TV 2-dokumentaren.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at sager om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed falder uden for nævnets kompetence, som alene omfatter spørgsmål om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Nævnet anerkendte, at kronikker, i modsætning til nyhedsartikler, kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog. Da kronikken tydeligt fremstod som et personligt indlæg, og klagerens navn ikke blev nævnt i teksten, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for at bringe kronikken uden forelæggelse for klageren. Udsagnene om "grundløse beskyldninger" blev anset for at være kronikørens subjektive vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kronik.