Command Palette

Search for a command to run...

Pressenævnet: Frifindelse af Politiken i klage over krænkende kronik

Dato

16. januar 2021

Myndighed

Pressenævnet

Ministerium

Justitsministeriet

Sagsnummer

W20210901425

Dokument

Åbn PDF

Klageren indgav en klage til Pressenævnet vedrørende en kronik, der blev bragt på Politikens netavis den 18. juni 2020 og i den trykte avis den 19. juni 2020. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet kronikken indeholdt krænkende oplysninger om ham, som han ikke var blevet forelagt.

Kronikken, med titlen ”Jeg er uskyldig, og jeg har rettens ord for det, men jeg vil ikke længere finde mig i at være kendt som ’voldtægtsmand’”, omhandlede kronikørens oplevelse af en smædekampagne og hetz efter at være blevet frifundet for voldtægt. Klageren blev i kronikken omtalt som en "anden involveret tidligere ven", der angiveligt havde fremsat "modbydelige påstande" og deltaget i en "smædekampagne". Klageren anførte, at han var identificerbar, og at oplysningerne var løgnagtige og skadelige, hvorfor forelæggelse burde have fundet sted.

Politiken forsvarede sig med, at kronikken tydeligt fremstod som en subjektiv tekst med et højt frisprog, og at Klageren ikke var identificerbar for den brede læserkreds. De påpegede desuden, at Klageren havde mulighed for at imødegå angrebet i en egen kronik, hvilket han tilsyneladende ikke havde ønsket.

Pressenævnet vurderede, at en kronik i videre omfang end nyhedsartikler kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Nævnet lagde til grund, at Klageren i kronikken var omtalt som "en anden involveret tidligere ven" og ikke navngivet.

Selvom de vejledende regler for god presseskik, som Pressenævnet fastsætter i henhold til Medieansvarsloven § 34, foreskriver, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad – først og fremmest ved forelæggelse – fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken. Dette skyldtes, at de omtalte udsagn i kronikken klart fremstod som kronikørens subjektive vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kronik. Pressenævnet afgjorde derfor, at der ikke var grundlag for at kritisere Politiken for at bringe kronikken uden forelæggelse for Klageren.

Lignende afgørelser