Godtgørelse til efterladte efter uagtsomt manddrab: Erstatningsansvarsloven § 26 a
Dato
29. september 2021
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20201013525
Dokument
Åbn PDFEn mor søgte om efterladtegodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26 a som følge af uagtsomt manddrab på hendes 16-årige søn.
Sagens omstændigheder
Retten fandt, at skadevolder havde udvist en sådan grad af uagtsomhed ved at tilbyde en stærk blanding af et narkotisk stof og sodavand til den 16-årige dreng, der kort tid efter afgik ved døden som følge af MDMA-forgiftning. Skadevolder blev derfor fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter Straffeloven § 241 og idømt 4 måneders betinget fængselsstraf. Skadevolder blev dog frikendt for fareforvoldelse efter Straffeloven § 252, da retten lagde vægt på, at skadevolder havde advaret den afdøde om blandingen, selv drak af den, og hjalp den afdøde, da han blev syg.
Nævnets afgørelse
Nævnet tilkendte ansøger efterladtegodtgørelse på 50.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet lagde nævnet vægt på, at godtgørelsen ved uagtsomt manddrab normalt fastsættes til et mindre beløb end i tilfælde af forsætligt drab, hvor udgangspunktet er 100.000 kr. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til loven og retspraksis.
Lignende afgørelser