Pressenævnet: Afvisning af sletning af navn fra artikel om voldtægt ikke kritisabel

Klageren indbragte en sag for Pressenævnet, idet Ekstra Bladet havde afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra en artikel fra december 2017, der omhandlede hans dom for grov voldtægt og frihedsberøvelse. Klageren ønskede navnet slettet grundet "sikkerhedsmæssige årsager" relateret til tidligere banderelationer.

Ekstra Bladets afvisning

Ekstra Bladet afviste anmodningen med henvisning til sagens alvorlige karakter – en grov voldtægt med trusler om drab – og at dommen var af relativt ny dato (ca. to år og ni måneder gammel på tidspunktet for anmodningen). Mediet fastholdt, at det ikke er praksis at slette oplysninger om dømte i sager om grov kriminalitet, især når dommen er nyere. De bemærkede desuden, at klagerens påståede sikkerhedsrisiko ikke ændrede ved mediets opgave, og at de relevante bandemedlemmer allerede var bekendt med artiklen. Ekstra Bladet henviste til, at det ifølge de presseetiske reglers punkt B. 8 er op til mediets redaktionelle skøn at vurdere anmodninger om sletning, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist bør tilsidesætte dette skøn.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet, der virker under Medieansvarsloven, behandlede klagen og fastslog, at klageren kun var klageberettiget på egne vegne, hvorfor klagepunktet vedrørende banden "Grupperingen" ikke blev behandlet. Nævnet vurderede klagen i henhold til de vejledende regler for god presseskik, specifikt punkt B. 8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Selvom artiklen indeholdt personfølsomme oplysninger, der var særligt belastende for klageren, fandt nævnet, at Ekstra Bladets afvisning af at slette navnet kun godt tre år efter dommens afsigelse ikke udgjorde en overtrædelse af god presseskik. Pressenævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet.