Pressenævnet: Ingen kritik af Politikens dækning af klimakreditsag

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, her benævnt Klager, over artiklen ”Firmaer betaler for at mindske deres klimabelastning, men bliver snydt af værdiløse kreditter” og nyhedspodcasten ”Klimasnyd: Sådan skabte dansk købmand en god forretning på vores dårlige samvittighed”, bragt på politiken.dk. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat på grund af ukorrekte oplysninger og krænkelse af privatlivets fred.

Vurdering af privatlivets fred

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Politiken for at have anvendt et billede af Klager fra hans Facebook-profil uden samtykke eller for at have brugt hans tidligere navn. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke viste Klager i en krænkende situation, og at brugen af det tidligere navn ikke kunne betragtes som krænkende. Dette er i overensstemmelse med princippet om beskyttelse af personlig anseelse i Medieansvarsloven § B.1, som dog kun gælder, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Vurdering af korrekt information

Klager klagede over flere ukorrekte oplysninger, herunder at han var involveret i sagen, salg af klimakreditter, betegnelsen af hans selskab som ”klimaselskab”, et ukorrekt citat, oplysninger om VCS-kreditter, hans tilknytning til et specifikt selskab og udeladelse af oplysninger. Pressenævnet bemærkede generelt, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, jf. Medieansvarsloven § A.1. Redaktøren har dog en bred redigeringsret til at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk er retvisende.

Nævnet fandt, at Politikens udsagn om Klagers involvering var en vurdering baseret på faktiske omstændigheder, og at det ikke nødvendigvis indebar strafbare forhold. Angående salg af klimakreditter fandt nævnet, at Politikens gengivelse af eksperters vurderinger havde dækning i de faktiske forhold. Betegnelsen ”klimaselskab” blev også anset for at være en dækkende vurdering af selskabets primære forretningsområde. Vedrørende citatet kunne nævnet ikke tage stilling til korrektheden, da parterne afgav modstridende oplysninger, men bemærkede, at Klager havde fået citater til gennemsyn. Oplysningen om VCS-kreditter var et direkte citat fra den udstedende organisation og blev anset for at have dækning. En ukorrekt billedtekst om Klagers tilknytning til et selskab blev rettet omgående og ikke anset for tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen.

Pressenævnet fandt desuden, at Politikens valg og fravalg af informationer, herunder om hovedcertifikatet og udtalelser fra klimaregistre, ikke overskred redaktørens vide rammer for redigering. Det blev også fremhævet, at der ikke findes international lovregulering af det private marked for klimakreditter, hvilket Politiken også havde nævnt.

Overskrift og retsreportage

Klager mente, at artiklens overskrift ”Firmaer betaler for at mindske deres klimabelastning, men bliver snydt af værdiløse kreditter” miskrediterede ham. Pressenævnet fandt, at overskriften, herunder ordene ”snydt” og ”værdiløse”, havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, da den henviste til klimakreditter, der blev udbudt på ny efter annullering. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven § A.6, som kræver, at overskrifter har dækning i artiklen.

Vedrørende omtalen af konkursboet mod et selskab, hvor Klager var direktør, fandt Pressenævnet, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud herfor er i offentlighedens interesse. Selvom Medieansvarsloven § C.7 foreskriver varsomhed med meddelelser om politianmeldelser, fandt nævnet ikke grundlag for kritik, da omtalen af Klagers virke i forbindelse med selskabets drift var i offentlighedens interesse, og det ikke fremgik af artiklen, at der var indgivet politianmeldelse mod ham. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af Politiken i sagen.