Kritik af fototjenestes etik og kreditering: Journalisten handlede inden for god presseskik

En fototjeneste, [Klager], klagede over tre kritiske artikler på journalisten.dk. Artiklerne indeholdt anklager fra konkurrerende fotografer om uprofessionel opførsel på ulykkessteder, misbrug af pressekort og vildledende kreditering af billeder, hvor ejerens navn blev brugt på andres fotos.

Klagens kerne og mediets forsvar

[Klager] mente, at dækningen var en "heksejagt", og at deres svar på kritikken var blevet beskåret og fordrejet for at passe til en negativ vinkel. De krævede at få deres udtalelser bragt uforkortet, hvilket Journalisten afviste med henvisning til den redaktionelle frihed (redigeringsretten).

Journalisten fastholdt, at de havde fulgt god presseskik ved at forelægge al kritik for [Klager] og give dem rig mulighed for at svare. De forsvarede deres ret til at redigere i indholdet og mente, at artiklerne gav et retvisende billede af sagen.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet vurderede sagen ud fra, om mediets indhold og handlemåde var i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Nævnet anerkendte redaktørens ret til at redigere mediets indhold. Selvom kritikken mod [Klager] var hård og potentielt farvet af konkurrencehensyn, fandt nævnet, at Journalisten havde handlet korrekt ved at:

• Tydeligt identificere kilderne til kritikken.
• Give [Klager] mulighed for at imødegå de alvorlige beskyldninger.
• Inkludere [Klager]s afvisning af kritikken i artiklerne.

Nævnet fandt ikke, at de redaktionelle valg, herunder mindre ændringer i citater og fravalg af visse dele af [Klager]s svar, forvanskede deres synspunkter. Da angreb og svar var bragt i sammenhæng, og [Klager]s holdninger ikke fremstod fordrejede, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten.