Ulovlig afskedigelse pga. manglende tilpasning af arbejdsforhold for handicappet ergoterapeut

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en ergoterapeut. Nævnet fandt, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, som forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Klageren, der tiltrådte en fuldtidsstilling i 2010, oplevede gentagne knæoperationer og rygproblemer fra 2014, hvilket førte til delvis og senere fuld sygemelding. Hendes læge anbefalede nedsat arbejdstid og skånehensyn. Fra oktober 2016 var klageren fuldtidssygemeldt grundet både fysiske og psykiske lidelser, herunder en depressiv enkeltepisode.

Vurdering af handicap

Nævnet vurderede, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere som følge af sin lidelse i venstre knæ. Dette udgjorde et handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven. Da afskedigelsen var begrundet i klagerens sygefravær, påviste klageren faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling på grund af handicap, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Vurdering af tilpasningsforpligtelse

Arbejdsgiveren havde kendskab til klagerens behov for skånehensyn siden oktober 2015 og burde derfor vide, at klageren havde et handicap. En arbejdsgiver er forpligtet til at træffe hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Selvom der blev aftalt skånehensyn som hæve/sænkebord, ergonomisk kontorstol, fritagelse for forflytninger og vrid samt nedsat arbejdstid, har den indklagede kommune ikke dokumenteret, at disse foranstaltninger reelt blev iværksat. Nævnet fandt, at indklagede overlod det til klageren selv at håndhæve sine skånehensyn, på trods af at klageren gjorde opmærksom på udfordringerne herved. Indklagede har heller ikke godtgjort, at klageren med hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger ikke ville være kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling.

Konklusion og godtgørelse

Klageren fik medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet tilkendte klageren en godtgørelse på 330.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn, med procesrente fra den 4. juli 2019. Godtgørelsen blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.