Ligebehandlingsnævnet afviser sag om afskedigelse af gravid tandlæge

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage fra en gravid kvinde, der blev afskediget fra sin stilling som tandlæge, da sagen kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i strid med Ligebehandlingsloven § 9, som forbyder afskedigelse begrundet i graviditet, barsel eller adoption.

Klageren, der tiltrådte sin stilling i oktober 2015, blev gravid igen i januar 2019 efter en spontan abort i september 2018. Den 26. marts 2019 blev hun indkaldt til en MUS-samtale, hvor hun fik udleveret en fratrædelsesaftale. Samme dag informerede hun indklagede om sin graviditet via mail. Da klageren ikke accepterede fratrædelsesaftalen, modtog hun den 29. marts 2019 en skriftlig opsigelse. Indklagede fastholdt, at beslutningen om afskedigelse var truffet før kendskab til graviditeten og var begrundet i klagerens manglende overholdelse af instrukser for uddelegering af arbejdsopgaver samt samarbejdsvanskeligheder.

Nævnets vurdering og afvisning

Da afskedigelsen skete under klagerens graviditet, finder den omvendte bevisbyrde anvendelse, hvilket betyder, at det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten. Nævnet fandt, at der var tvivl om, hvorvidt indklagede var bekendt med klagerens graviditet på tidspunktet for afskedigelsesbeslutningen, samt om klageren forudgående havde modtaget mundtlige påtaler for sit arbejde.

På grund af behovet for mundtlige parts- og vidneforklaringer, som Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage, blev klagen afvist i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn, som fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, tillader ikke en sådan bevisførelse.