Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på chaufførstilling

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at en arbejdsgiver handlede i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., da en døv ansøger ikke kom i betragtning til en chaufførstilling. Klager, der er født døv, havde ansøgt stillingen, men indklagede aflyste jobsamtalen med henvisning til udfordringer med mundtlig kommunikation under kørsel. En efterfølgende mail fra en konsulent bekræftede, at indklagede ikke ville ansætte en døv person.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet vurderede, at klager havde et handicap i lovens forstand, da døvhed medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der kan hindre fuld deltagelse i arbejdslivet. Da indklagede aflyste samtalen og senere udtrykte, at de ikke ville ansætte en døv person, påviste klager faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling. Dette skiftede bevisbyrden til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Manglende tilpasningsforanstaltninger

Indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap, da klager oplyste om behov for døvetolk. Arbejdsgivere har en pligt til at træffe hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger for at give personer med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre det medfører en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Indklagede undlod at undersøge, om klager med rimelige tilpasninger – f.eks. hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre – kunne varetage stillingen, og indgik ikke i dialog herom. Indklagede kunne derfor ikke bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Godtgørelse

På baggrund af den ulovlige forskelsbehandling tilkendte nævnet klager en godtgørelse på 15.000 kr. i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.