Pressenævnet: Klage over DR's dækning af "Skønhedskontrakten"-afsnit ikke berettiget

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over DR's udsendelser "Skønhedskontrakten (1)" og "Skønhedskontrakten (2)" samt relaterede artikler på dr.dk. Klagen omhandlede påstande om ukorrekte og skadelige oplysninger, utilstrækkelig efterprøvelse, mobning, uberettiget fratagelse af titel, og manipulation af svar vedrørende kontrakten.

Pressenævnet behandlede sagen i henhold til Medieansvarsloven § 34, som fastslår, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet bemærkede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at kritik bør udvises over for nyhedskilder, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Vurdering af klagepunkter

Pressenævnet fandt, at DR ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at inkludere eksperters udsagn, da det tydeligt fremgik, at der var tale om vurderinger af skønhedskonkurrencens kontrakt. Eksperterne udtalte sig blandt andet om, at kontrakten stred mod aftaleloven og persondataloven, og at visse handlinger var i strid med markedsføringsloven og indsamlingsloven.

Vedrørende valget af kilder, der var kritiske over for konkurrencen og klageren, fandt nævnet, at det klart fremgik, hvem de tidligere deltagere var, og at deres udtalelser potentielt kunne være farvet af personlig interesse. Dette gav DR anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere oplysningerne, men nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kildevalget.

Pressenævnet udtalte heller ikke kritik af DR for at bringe udtalelser fra en deltagers advokat, da det tydeligt fremgik, at der var tale om advokatens vurdering af forløbet.

Angående beskyldninger om mobning, mentorholdets kommentarer om en deltagers vægt, og påstanden om, at deltagere var forpligtet til at rose konkurrencen, fandt nævnet, at udsagnene om "rose" og "anbefale" var udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold. Ligeledes var udsagnet om "mobning" mediets sammenfattende vurdering, og kommentaren om vægt fremgik tydeligt som en subjektiv vurdering fra deltageren. Nævnet udtalte ikke kritik på disse punkter.

Vedrørende fratagelsen af en deltagers titel, som klageren hævdede skete i januar 2019 på grund af kontraktmisligholdelse, mens DR angav, at det skete efter kritiske udtalelser i maj 2019, kunne nævnet ikke tage stilling til det præcise tidspunkt for den interne fratagelse. Nævnet bemærkede dog, at artiklen tydeligt angav, at titelfratagelsen skete som følge af kontraktbrud, og udtalte ikke kritik.

Klageren mente, at DR havde omformuleret og manipuleret hendes svar om kontraktens goder. Pressenævnet fandt, at DR's gengivelse af de nævnte goder lå inden for redaktørens redigeringsret, selvom ikke alle klagerens oplistede goder blev medtaget.

Forelæggelse og tidsfrister

Klageren klagede over, at alvorlige beskyldninger ikke var blevet forelagt hende, og at tidsfristerne for svar var urimeligt korte. Pressenævnet fandt, at DR på tilstrækkelig vis havde forelagt de fremsatte beskyldninger for klageren. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en igangværende korrespondance, og at klageren måtte være vidende om en snarlig offentliggørelse. Derfor fandt nævnet, at klageren fik rimelig tid til at reagere, selv ved korte tidsfrister i den løbende dialog. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af DR's forelæggelse.