Afskedigelse begrundet i sygefravær ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med afskedigelsen af en assisterende projektleder. Klager, født i 1951, blev afskediget efter 307 dages sygefravær som følge af en hjerneblødning og blodprop. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Vurdering af aldersdiskrimination

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, idet hun tidligere havde talt med arbejdsgiveren om mulig pensionering. Nævnet fandt dog ikke, at de fremlagte oplysninger om arbejdsgiverens praksis for afskedigelse af medarbejdere på grund af sygefravær, herunder aldersfordelingen, gav anledning til at formode, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Der blev derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Vurdering af handicapdiskrimination

Nævnet vurderede, at klager på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Dette skyldtes, at hendes skader efter hjerneblødningen og blodproppen medførte langvarige begrænsninger, hvilket blev understøttet af en prognose fra lægeskøn i januar 2018 og en mulighedserklæring fra marts 2018. Da klager blev afskediget med henvisning til sit sygefravær, som skyldtes hendes handicap, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling på grund af handicap, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Arbejdsgiveren har en pligt til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger for en person med handicap, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Nævnet fandt, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at klager havde et handicap. Dog stilles der ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der – uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger – ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen. Da klager havde været fuldtidssygemeldt i 307 dage, og lægen ikke kunne angive et tidspunkt for hendes tilbagevenden til arbejdet, vurderede nævnet, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at klager ikke var disponibel til at udføre sine arbejdsopgaver, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid. Arbejdsgiveren havde derfor ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af klagers helbredsmæssige situation, før afskedigelsesproceduren blev påbegyndt. Klager fik derfor ikke medhold i klagen om forskelsbehandling på grund af handicap.