Afgørelse om påstået lønforskel på grund af køn mellem to Store Managers
Dato
23. april 2020
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20200921325
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En kvindelig klager påstod, at hun var blevet udsat for kønsbetinget lønforskelsbehandling, idet hun modtog en lavere månedsløn end sin mandlige kollega, der var ansat i en tilsvarende stilling som Store Manager. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet, som har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Klageren blev ansat i juli 2015 som Sales Assistant og forfremmet til Store Manager i november 2017 med en månedsløn på 28.000 kr., som senere steg til 30.000 kr. og derefter 34.000 kr. Den mandlige kollega blev ansat i april 2018 som Store Manager med en månedsløn på 42.500 kr. Klageren argumenterede for, at de havde samme stilling og ansvar, og at hun endda påtog sig mere af det fælles ansvar, hvilket gjorde lønforskellen urimelig. Hun påpegede, at den mandlige kollegas stilling som Area Manager først blev etableret kort før hendes opsigelse, og at dette blot var en undskyldning for den højere løn.
Den indklagede virksomhed bestred forskelsbehandlingen og forklarede, at den mandlige Store Managers højere løn var begrundet i hans omfattende erfaring på over 20 år med globale mærker, hvilket var væsentligt mere end klagerens begrænsede tidligere erfaring. Virksomheden fremhævede, at den mandlige kollega var den ledende af de to Store Managers og bidrog markant til omsætningsfremgang og personaleudvikling. Lønfastsættelsen var udelukkende baseret på erfaring, baggrund og færdigheder, ikke køn.
Nævnets vurdering
Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at Ligelønsloven § 1a, stk. 1 forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge Ligelønsloven § 6, stk. 2 påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af hendes køn. Dette skyldtes den mandlige kollegas betydeligt længere og mere relevante erhvervserfaring, som berettigede en højere løn. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Lignende afgørelser