Ulovlig aldersdiskrimination: Afslag på kontrakt og færre indkaldelser af militærjuridisk rådgiver
Dato
3. marts 2020
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20200911025
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Ligebehandlingsnævnet fandt, at en militærjuridisk rådgiver i Forsvarets reserve var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. Klageren, der var født i juni 1956, fik afslag på fornyelse af sin rådighedskontrakt i 2014 med henvisning til sin alder og ønsket om at ansætte en yngre rådgiver. Efterfølgende blev klageren indkommanderet i væsentligt mindre omfang end tidligere, selv efter en ny kontrakt blev indgået.
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Forsvarsministeren kan undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap, hvilket er reguleret i Bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap § 1.
Vurdering af personkreds
Nævnet vurderede, at militærjuridiske rådgivere ikke er at betragte som militært personel indordnet i rækkefølgen af militære grader, jf. Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar § 8. Dette betyder, at klageren ikke var omfattet af undtagelsen fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
Vurdering af forskelsbehandling
Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1 at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved forfremmelse eller med hensyn til arbejdsvilkår. Nævnet fandt, at afslaget på rådighedskontrakt var direkte forskelsbehandling på grund af alder. Desuden påviste klageren faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling vedrørende arbejdsvilkår, idet han blev indkommanderet i væsentligt mindre omfang end andre kolleger efter indgåelse af den nye kontrakt. Indklagede løftede ikke sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.
Godtgørelse
Klageren fik medhold i begge dele af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. med procesrente fra den 3. april 2017. Godtgørelsen blev fastsat ud fra praksis og et skøn over sagens omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af hændelsen, stillingens omfang og de mistede dagslønninger, i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Lignende afgørelser