Ophør af opholdsret for rumænsk statsborger efter afslutning af beskæftigelse

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2019 Statsforvaltningens afgørelse om ophør af opholdsret for en rumænsk statsborger. Nævnet fandt, at klagerens ret til ophold som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen var ophørt ved afslutningen af hans beskæftigelse i august 2018.

Nævnet lagde vægt på, at klageren selv havde opsagt sin stilling og ikke havde fremlagt dokumentation for uforskyldt ledighed. Det blev også fremhævet, at klageren ikke havde dokumenteret at have tilmeldt sig jobcentret inden for rimelig tid efter ansættelsens ophør. Disse forhold betød, at klageren ikke opfyldte betingelserne for bevarelse af sin arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Klagerens påstand om uforskyldt arbejdsløshed på grund af uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, herunder manglende lønudbetaling og krav om flere arbejdstimer, blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation for uforskyldt ledighed. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå oplysninger, der talte for, at klageren opfyldte betingelserne for ret til ophold på andet grundlag.

Meddelelse om ophør af opholdsret blev ikke anset for at virke særligt belastende for klageren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36. Nævnet lagde vægt på, at klageren kun havde opholdt sig i Danmark i cirka et år og kun havde haft lønindkomst i ni måneder, hvilket indikerer en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Klagerens argument om ret til yderligere tre måneders ophold som arbejdssøgende blev afvist, da en EU-borger kun har ret til ophold ud over tre måneder, hvis arbejdstagerstatus er bevaret, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 1. Der var ingen oplysninger om personlige eller familiemæssige forhold, der kunne ændre vurderingen.