Ophør af opholdsret for arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2019 Statsforvaltningens afgørelse om ophør af en klagers ret til ophold som arbejdstager. Nævnet fandt, at klagerens opholdsret var ophørt ved ophøret af hans beskæftigelse i november 2017, hvilket var i overensstemmelse med EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 og EU-opholdsbekendtgørelsen § 30, stk. 1.

Vurdering af arbejdstagerstatus

Udlændingenævnet lagde vægt på, at klageren senest havde haft lønindkomst i november 2017 og havde modtaget kontanthjælp siden januar 2018. Det kunne ikke lægges til grund, at klageren opfyldte betingelserne for bevarelse af sin arbejdstagerstatus, da han ikke havde fremlagt dokumentation for:

• Årsagen til beskæftigelsesophøret, herunder at han var uforskyldt arbejdsløs.
• At han havde tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende inden for rimelig tid efter ophøret af sit arbejde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2. Et brev fra Jobcenter København dateret mere end fem måneder efter beskæftigelsesophøret blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation.

Vurdering af særlig belastning

Nævnet fandt endvidere, at der ikke forelå omstændigheder, der gjorde, at en afgørelse om ophør af klagerens opholdsret måtte antages at virke særligt belastende for ham, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36. Udlændingenævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Klageren var indrejst i Danmark i maj 2010, men havde været udrejst fra juli 2013 til marts 2015, og talte og læste meget dårligt dansk.
• Han havde kun opholdt sig i Danmark i sammenlagt cirka syv år på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse.
• Klageren havde modtaget kontanthjælp i sammenlagt cirka et år og ti måneder på tidspunktet for Statsforvaltningens afgørelse og yderligere et år ved Udlændingenævnets afgørelse.
• Hans tilknytning til arbejdsmarkedet blev anset for at være af løsere karakter, da han kun havde haft lønindkomst i sammenlagt cirka fire år og fire måneder fra seks forskellige arbejdsgivere.
• Klageren havde ikke fremlagt oplysninger om personlige eller familiemæssige forhold, der kunne bevirke en særlig belastning.