Afslag på familiesammenføring for forælder til person med erhvervsopholdstilladelse

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en honduransk statsborger. Ansøgeren søgte opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem under henvisning til sin voksne datter, der havde opnået opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie i medfør af Udlændingeloven § 9 m, stk. 1, da ansøgeren ikke var omfattet af den persongruppe, som efter praksis kunne opnå tilladelse efter denne bestemmelse. Nævnet vurderede desuden, at der ikke forelå særlige hensyn, der kunne begrunde en undtagelsesvis meddelelse af opholdstilladelse.

Vurdering af særlige hensyn

I vurderingen indgik datterens oplysninger om ansøgerens alder (67 år), pensionerede status som lærer, og at ansøgeren altid havde boet sammen med hende, herunder under et tidligere ophold i Mexico. Datteren fremhævede også, at ansøgeren var en emotionel støtte for hende og hendes børn, en nøgleperson i pasningen af barnebarnet grundet datterens rejseaktivitet og lange arbejdsdage, samt at ansøgeren ikke havde andre familiemedlemmer til at tage vare på sig i hjemlandet, og at datteren var ansøgerens eneste familiemedlem i første led.

Udlændingenævnet fandt imidlertid, at disse forhold ikke kunne begrunde en opholdstilladelse. Nævnet lagde vægt på, at:

• Pasning af et 13-årigt barnebarn ikke kunne danne grundlag for opholdstilladelse.
• Ansøgeren var rask og uden handicap og måtte antages at kunne tage vare på sig selv, som hidtil.
• Datteren fortsat ville kunne støtte ansøgeren økonomisk, selvom de ikke boede sammen.

Endvidere afviste Udlændingenævnet datterens henvisning til FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder som grundlag for et retskrav på at bo sammen med ansøgeren, da Danmark ikke har tiltrådt denne konvention.