Pressenævnet: Artikel om tvangsfjernelse krænkede ikke privatlivets fred

Klager 1 og Klager 2 indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende, både i den trykte udgave og på netavisen, med overskrifter som "Seks børn tvangsfjernet: Nu er familiens rådgiver stævnet for injurier". Klagen omhandlede krænkelse af privatlivets fred og ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af en sag om tvangsfjernelse af deres seks børn og en efterfølgende injuriesag mod familiens rådgiver. Klagerne havde forud for publiceringen meddelt, at de ikke ønskede at deltage eller få oplysninger om dem offentliggjort, og de mente, at artiklen gjorde dem identificerbare og indeholdt følsomme og ukorrekte oplysninger om deres traumer.

Nordjyske Stiftstidende anførte, at artiklen primært omhandlede konflikten mellem kommunen og rådgiveren, og at familien ikke var identificerbar. Avisen erkendte dog, at detaljer som antallet af børn og eksakte datoer var unødvendige og blev fjernet i den opdaterede online-version, ligesom en faktuel fejl om rådgiverens rolle blev rettet.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at omtalen af injuriesagen, der udsprang af påståede sagsbehandlingsfejl ved tvangsfjernelse af børn, var af klar offentlig interesse. Vedrørende privatlivets fred, som det fremgår af de vejledende regler for god presseskik punkt B. 1. under Medieansvarsloven, vurderede nævnet, at selvom antallet af tvangsfjernede børn potentielt kunne bidrage til identifikation, var der ikke bragt andre oplysninger, der gjorde klagerne umiddelbart identificerbare. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Med hensyn til korrekt information, som det fremgår af de vejledende regler for god presseskik punkt A. 1. under Medieansvarsloven, bestred klagerne oplysningen om, at kommunens håndtering af sagen skulle have været traumatiserende for dem. Pressenævnet kunne ikke afgøre oplysningens korrekthed, men anerkendte, at udsagnet kunne virke skadeligt eller agtelsesforringende. Nævnet lagde dog vægt på, at Nordjyske Stiftstidende tydeligt havde angivet kilden til udsagnet som rådgiverens subjektive vurdering, og at klagerne ikke var navngivet eller umiddelbart identificerbare. På baggrund af en samlet vurdering fandt Pressenævnet derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende.