Ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved afslag på kolonihave

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en privat sælger handlede i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling, da klageren blev afvist fra at komme i betragtning til en kolonihave på grund af sin etniske oprindelse. Haveforeningen, som var indklagede 2, blev derimod ikke fundet ansvarlig for forskelsbehandling.

Sagens omstændigheder og nævnets vurdering

Klageren, der har et udenlandsk klingende navn, kontaktede indklagede 1 via Facebook Messenger for at købe en kolonihave. Indklagede 1 afviste klageren med henvisning til, at haveforeningens bestyrelse ikke ønskede personer med anden etnisk baggrund. Nævnet vurderede, at klageren hermed havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7. Bevisbyrden overgik herefter til indklagede 1, som ikke kunne løfte denne.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al privat virksomhed, herunder adgang til og levering af varer og tjenesteydelser som bolig, der er tilgængelige for offentligheden, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Nævnet fandt, at indklagede 1's annoncering af kolonihaven var omfattet af loven.

Selvom indklagede 1 henviste til en instruktion fra haveforeningen om at forskelsbehandle, fandt nævnet, at haveforeningen ikke havde instruktionsbeføjelse over for indklagede 1, da indklagede 1 på tidspunktet for afvisningen ikke selv havde erhvervet brugsret til havelodden. En instruktion om at forskelsbehandle er i sig selv forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 5. Da der ikke var et over- og underordnelsesforhold, kunne haveforeningen ikke holdes ansvarlig for instruktionen.

Klageren fik ikke medhold i klagen over haveforeningen (indklagede 2), da der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klageren, som ikke havde været i direkte kontakt med haveforeningen udover en telefonsamtale med kassereren, blev udsat for forskelsbehandling af dem.

Godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr., som indklagede 1 skal betale. Godtgørelsen blev fastsat ud fra praksis og et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af hændelsen, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 4.