Pressenævnet: Ingen kritik af Radio24syv i sag om ”AK24syv”-udsendelse

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en udsendelse i Radio24syvs radioprogram "AK24syv" den 22. maj 2019, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede en række ukorrekte påstande om ham, Radio24syvs redigering af hans interview samt manglende oplysning om, at interviewet ville blive bragt i radioen.

Vurdering af korrekte oplysninger

Pressenævnet behandlede klagerens indvendinger mod flere udsagn i udsendelsen. Værtens og gæstens vurdering af klageren som "næsten for god til at være sand" blev ikke kritiseret, da det fremstod som en subjektiv vurdering. Påstande om, at klageren var efterspurgt på Facebook for antisemitiske udtalelser og sympati for Christchurch-terroristen, samt at han havde udlovet en dusør, kunne nævnet ikke tage stilling til grundet manglende dokumentation.

Vedrørende antisemitiske kommentarer fandt nævnet, at klagerens brug af betegnelsen "jødesmovser" var dokumenteret, og at værtens vurdering havde grundlag i de faktiske forhold. Omtalen af klagerens tidligere dom som hash-kurer og en ukorrekt påstand om politivold blev også vurderet. Pressenævnet fandt, at omtalen af straffedommen havde tilstrækkelig relevant sammenhæng med udsendelsens emne om Politikens vælgerportræt. Mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og det bør kontrolleres, om oplysninger er korrekte, jf. Medieansvarsloven A.1. Endvidere bør en sigtet, tiltalt eller domfældt person som regel forskånes for omtale af tidligere straffedomme, hvis de er uden betydning for den aktuelle sag, jf. Medieansvarsloven C.8. Påstanden om, at klageren havde udtrykt sympati for drabene i Christchurch, blev ligeledes afvist som grundlag for kritik, da klagerens udtalelser om "fuld forståelse" for massakren blev anset for at give grundlag for værtens vurdering.

Vurdering af redigering og samtykke

Klageren mente, at Radio24syv havde manipuleret hans interview, så det fremstod, som om han svarede ja til at være højreradikal. Pressenævnet fandt, at selvom klageren indledte sit svar med et "ja", præciserede han efterfølgende, at han ikke opfattede sig selv som højreradikal. Nævnet vurderede, at klagerens holdning ikke fremstod forvansket, og at redigeringen faldt inden for mediets redigeringsfrihed.

Angående samtykke til medvirken klagede klageren over, at han ikke blev oplyst om, at interviewet ville blive bragt i radioen, før han selv spurgte. Pressenævnet lagde til grund, at klageren frivilligt medvirkede og måtte forvente, at programmet ville blive offentliggjort. Nævnet fandt derfor, at samtykket var gyldigt, og udtalte ikke kritik.