Pressenævnet kritiserer TV 2 for skjulte optagelser uden samtykke

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod TV 2 vedrørende et indslag og en artikel, der omhandlede overførsler af penge fra [Person A] til hendes døtre. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, da indslaget var indhentet med skjult kamera og bragt uden hendes samtykke, hvilket krænkede hendes privatliv.

Sagens kerne

TV 2 opsøgte [Klager] på hendes privatadresse for at forelægge hende nye oplysninger om pengeoverførsler, der angiveligt stammede fra en stor svindelsag. Klageren havde tidligere udtalt sig til medierne, men havde efterfølgende afvist yderligere interviews og henvist til sin advokat. Under TV 2's besøg præsenterede journalisten sig, men kameraet var placeret, så klageren ikke kunne se det, og mikrofonen var sænket, hvilket ifølge klageren skabte en vildledende situation, hvor hun ikke var klar over, at samtalen blev optaget. Klageren afviste at medvirke i et interview, men journalisten fortsatte med at stille spørgsmål til sagens substans.

TV 2 fastholdt, at der ikke var tale om skjulte optagelser, da journalisten identificerede sig, og at sagen havde klar offentlig interesse, da den omhandlede mistanke om groft hæleri med offentlige midler. De argumenterede for, at oplysningerne var af samfundsmæssig betydning, og at klageren tidligere havde udtalt sig offentligt.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt, at området foran klagerens hus måtte betragtes som privat grund. Selvom journalisten præsenterede sig, var kameraets placering og mikrofonens position medvirkende til, at klageren ikke nødvendigvis var klar over, at samtalen blev optaget. Nævnet anerkendte den offentlige interesse i sagen om underslæb med offentlige midler. Imidlertid vurderede Pressenævnet, at de oplysninger, der blev tilvejebragt via de skjulte optagelser, ikke var så nye eller afgørende, at de berettigede TV 2 til at bringe dem uden klagerens samtykke, især da klageren udtrykkeligt havde afvist at medvirke i et interview.

Pressenævnet udtalte derfor kritik af TV 2 for at have bragt indslaget. I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet TV 2 at offentliggøre et resumé af kendelsen på deres hjemmeside og tv-kanaler. Offentliggørelsen skal ske som en selvstændig artikel på hjemmesiden, prioriteres og være tilgængelig i en periode svarende til den påklagede artikel. På tv-kanalen skal offentliggørelsen ske i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse.