Pressenævnet: Omtale af dom for socialt bedrageri ikke i strid med god presseskik

En klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel bragt af Dagbladet Ringkøbing-Skjern, med titlen ”Betinget fængsel til svindeldømt Skjern-par”. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet hun følte sig identificeret og krænket af omtalen af hendes familiemæssige forhold.

Artiklen omhandlede et ægtepar fra Skjern, der var dømt for socialt bedrageri. Klageren, den 41-årige kvinde, stod som ejer af den vognmandsvirksomhed, hendes mand kørte for. Artiklen nævnte hendes alder, branche og familiemæssige forhold, herunder at hun var sygemeldt og på barsel med parrets tredje barn, hvilket klageren mente gjorde hende let identificerbar i en mindre by som Skjern. Hun anførte, at omtalen af hendes familiemæssige forhold var unødvendig og krænkende.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern forsvarede sig med, at socialt bedrageri er af offentlig interesse, og at dommen blev afsagt efter en åben retssag uden navneforbud. Avisen fremhævede, at klagerens familiemæssige forhold var relevante for sagen, da de indgik i hendes og hendes advokats argumentation i retten for, at hun ikke kunne delagtiggøres i bedrageriet. Avisen henviste til, at familiemæssige forhold alene bør nævnes, når det er relevant for sagen, jf. Medieansvarsloven punkt C.4.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet lagde til grund, at klageren var idømt betinget fængsel for medvirken til bedrageri, og at dommen var stadfæstet i landsretten. Nævnet bemærkede, at klageren under retsmødet havde forklaret om sin sygemelding og barsel som argument for sin manglende delagtiggørelse i bedrageriet.

Pressenævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, der foreskriver, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. Medieansvarsloven punkt B.1. Disse regler gælder også for retsreportagen, jf. Medieansvarsloven punkt C.1. Endvidere skal en tiltalts navn eller anden identificering udelades, når ingen almen interesse taler for offentliggørelse, jf. Medieansvarsloven punkt C.6.

Nævnet fandt, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern gengav oplysninger fra retssagen, og at klageren ikke var nævnt ved navn. Pressenævnet vurderede, at angivelsen af klagerens alder, branche, familiemæssige forhold og hendes udtalelser i retten ikke kunne tjene til identificering af klageren, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den dømte person. Nævnet fandt desuden, at oplysningerne om klagerens familiemæssige forhold var relevante, da de indgik i hendes forklaring for retten. På baggrund heraf udtalte Pressenævnet ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.