Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved forskelligt lektortillæg

En klager indgav sag mod sin arbejdsgiver og overenskomstens parter for påstået indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Klagen omhandlede en ny stillingsstruktur, der gav lektorer med positiv bedømmelse efter 1. august 2013 ret til et højere årligt tillæg (83.000 kr.) end lektorer bedømt før denne dato (70.400 kr.). Klageren, der var bedømt før 2013, mente, at dette stillede ældre lektorer ringere, da hovedparten af dem faldt ind under den lavere tillægsordning. Klageren gjorde gældende, at der var tale om forskelsbehandling med hensyn til løn, idet der ikke ydes samme løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Klageren henviste til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Klageren anførte, at formålet med lektorbedømmelsen var det samme under begge stillingsstrukturer, og at de ældre lektorer besad samme kompetencer og havde identiske arbejdsopgaver som de yngre. Klageren mente, at de indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. De indklagede afviste forskelsbehandling og anførte, at forskellen i tillæg skyldtes de skærpede kvalifikationskrav i 2013-stillingsstrukturen. Hvor 2003-strukturen krævede kvalifikation inden for grunduddannelse og enten efter- og videreuddannelse eller forsknings- og udviklingsopgaver, krævede 2013-strukturen kvalifikation inden for alle tre områder. De indklagede fremhævede, at lønvilkårene var centralt aftalt af overenskomstparterne baseret på disse forskellige kvalifikationskrav. Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Nævnet vurderede, at grundlaget for lektorbedømmelse for de to grupper ikke var sammenligneligt. Da der var tale om forskellige bedømmelsesgrundlag, fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af alder. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen.