Pressenævnet: Berlingske identificerede ikke klager i lækagesag fra ministerium

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en artikelserie bragt af Berlingske, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der var involveret i læk af oplysninger og efterfølgende afskedigelse samt politianmeldelse. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, idet han følte sig identificeret i artiklerne, og at Berlingske havde afvist at slette dem.

Identifikation og retsreportage

Klageren hævdede, at han var identificerbar som den omtalte medarbejder, da artiklerne nævnte, at vedkommende havde "mistet sit job" og var politianmeldt, og han var den eneste i ministeriet, der opfyldte disse kriterier. Pressenævnet vurderede dog, at Berlingskes omtale af en person, der "ikke længere er ansat", ikke i sig selv var tilstrækkelig til at identificere klageren, medmindre man i forvejen havde særligt kendskab til hans situation. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske på dette punkt, jf. de vejledende regler for god presseskik, særligt Medieansvarsloven § C.6, der omhandler udeladelse af identifikation i retsreportager, når ingen almen interesse taler for offentliggørelse.

Korrekt information og forelæggelse

Klageren anførte desuden, at Berlingske havde fremsat ukorrekte oplysninger ved at fastslå, at den afskedigede medarbejder stod bag lækagerne, selvom der kun var tale om en mistanke. Han klagede også over manglende forelæggelse af oplysningerne inden publicering. Pressenævnet bemærkede, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis det tydeligere fremgik, at der alene var tale om en formodning. Dog fandt nævnet ikke anledning til kritik, da klageren ikke var navngivet eller identificeret, og det fremgik, at der var indgivet en politianmeldelse. Nævnet fandt heller ikke, at Berlingske skulle have foretaget yderligere kontrol af oplysningerne fra ministeriet og politiet, i overensstemmelse med Medieansvarsloven § A.1 om korrekt og hurtig information og Medieansvarsloven § A.3 om efterprøvelse af skadelige oplysninger.

Anmodning om sletning

Endelig anmodede klageren om sletning af artiklerne fra Berlingskes hjemmeside, da de havde negative konsekvenser for hans jobsøgning. Pressenævnet anerkendte, at oplysninger om en politianmeldelse som udgangspunkt er særligt belastende. Imidlertid, da klageren ikke var navngivet eller på anden vis identificeret i artiklerne, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at afvise anmodningen om sletning, jf. Medieansvarsloven § B.8, der omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme oplysninger.