Command Palette

Search for a command to run...

Pressenævnet: Jyllands-Posten handlede ikke i strid med god presseskik ved afvisning af anonymisering

Dato

23. maj 2019

Myndighed

Pressenævnet

Ministerium

Justitsministeriet

Sagsnummer

W20190942125

Dokument

Åbn PDF

Klager har indbragt en sag for Pressenævnet, idet Jyllands-Posten har afvist at anonymisere artiklen "I nærkontakt med Skat", som blev bragt den 9. marts 2013 og fortsat er tilgængelig online. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, da artiklen, der omhandler klagerens og hendes ægtefælles sag med Skat, fortsat dukker op ved navnesøgning og er en påmindelse om en psykisk belastende periode. Klager anførte, at der ikke var givet samtykke til online tilgængelighed.

Jyllands-Posten fastholdt, at det er almindelig praksis at offentliggøre papiravisartikler online og i elektroniske arkiver. Mediet fremhævede, at artiklen blev til på klagerens ægtefælles direkte anmodning om offentlig omtale af sagen, og at både klager og ægtefællen frivilligt stillede op til fotografering. Jyllands-Posten vurderede, at artiklen ikke indeholder følsomme eller private oplysninger, men derimod er samfundsrelevant, da den omhandler en erhvervsdrivendes konflikter med Skattevæsenet.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at klager havde retlig interesse i sagen, da hun er nævnt ved navn i artiklen. Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i digitale medier. Nævnet understregede, at anvendelse af dette punkt som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om særligt belastende oplysninger.

I den konkrete sag lagde Pressenævnet vægt på, at klager og hendes ægtefælle frivilligt medvirkede i artiklen, som blev til efter ægtefællens opfordring. Nævnet fandt, at man ved at medvirke i en artikel må forvente, at den kan bringes på mediets øvrige platforme i samme kontekst. Da omtalen fortsat anses for at have almen interesse, og da der ikke er tale om krænkende eller private oplysninger af en karakter, der i sig selv taler for anonymisering, fandt Pressenævnet ikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at imødekomme anmodningen om anonymisering.

Lignende afgørelser