Afgørelse om forskelsbehandling på grund af handicap ved ansættelsessamtale

Klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en ansættelsessamtale. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Sagens baggrund

Klager, der havde et varigt mén på 18 % efter to ulykker, søgte en fuldmægtigstilling i et barselsvikariat med fortrinsadgang. Indklagede anmodede om dokumentation for handicappet og orienterede internt ansættelsesudvalget om, at handicappede ansøgere skulle indkaldes til samtale, hvis de opfyldte de formelle uddannelseskrav. Klager opfyldte disse krav og blev indkaldt til samtale.

Klagerens påstand

Klager gjorde gældende, at hun udelukkende blev indkaldt til samtale på grund af fortrinsadgangen, og at indklagede ikke havde reel interesse for hendes evner. Hun oplevede samtalen som ydmygende, da det meste af tiden blev brugt på at italesætte, hvor lidt indklagede mente, hun kunne bestride stillingen. Klager søgte godtgørelse for et mistet kursus og for svie og smerte.

Indklagedes forsvar

Indklagede afviste at have forskelsbehandlet klager og henviste til, at rekrutteringsprocessen fulgte reglerne om fortrinsret for handicappede ansøgere, herunder Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Indklagede forklarede, at klager blev indkaldt til samtale, fordi hun opfyldte de formelle uddannelseskrav, hvilket er et krav i henhold til lovgivningen. Samtalen blev afholdt på samme måde som for andre ansøgere, og der blev ikke spurgt til handicappet. Afslaget på ansættelse skyldtes, at en anden ansøger var bedre kvalificeret, og dette blev meddelt jobcentret i overensstemmelse med forhandlingspligten.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling af ansøgere til ledige stillinger, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet bemærkede, at hvis faktiske omstændigheder giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet fastslog, at klagen ikke angik, hvorvidt klagers handicap havde betydning for ansættelsesbeslutningen, men derimod om hun udelukkende blev indkaldt til samtale på grund af fortrinsadgang efter Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Da klager blev indkaldt til samtale netop som følge af sin påberåbte fortrinsadgang, fandt nævnet ingen oplysninger, der tydede på ringere behandling på grund af handicap i forbindelse med indkaldelsen. Nævnet er ikke kompetent til at påse overholdelsen af Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., da nævnets kompetence er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.