Ulovlig forskelsbehandling på grund af graviditet ved manglende forlængelse af ansættelse

En kvinde, der havde arbejdet på en minkfarm siden 2013, først direkte ansat hos minkfarmen (indklagede 1) og senere via et entreprenørfirma (indklagede 2), blev ikke tilbudt fortsat ansættelse efter at have oplyst om sin graviditet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at dette udgjorde forskelsbehandling på grund af køn i strid med Ligebehandlingsloven § 2.

Klageren havde en langvarig tilknytning til minkfarmen, hvor hun både arbejdede og boede. Efter at have informeret indklagede 1 om sin graviditet i april 2017, blev hun ikke tilbudt yderligere vagter eller forlængelse af sin ansættelse.

Indklagede 1 argumenterede for, at de ikke var klagerens arbejdsgiver på tidspunktet for hændelsen, og at afvisningen skyldtes bekymring for fostrets sikkerhed på grund af risikoen for toxoplasmose i minkmiljøet. Indklagede 2, som var klagerens formelle arbejdsgiver, hævdede, at klageren ikke havde søgt om ny ansættelse, og at deres kontrakter var tidsbegrænsede og sæsonbestemte.

Nævnet lagde til grund, at klagerens graviditet var den reelle årsag til, at hendes ansættelse ikke blev fornyet. Ifølge Ligebehandlingsloven § 16a påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse under graviditet ikke er begrundet i graviditeten. Denne bevisbyrde blev ikke løftet af de indklagede.

Godtgørelse og ansvar

På baggrund af den ulovlige forskelsbehandling tilkendte Ligebehandlingsnævnet klageren en godtgørelse på 25.000 kr. i henhold til Ligebehandlingsloven § 14. Nævnet fastslog, at selvom indklagede 2 var klagerens formelle arbejdsgiver, havde indklagede 1 i praksis udøvet de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser over for klageren. Derfor blev begge indklagede pålagt at betale godtgørelsen in solidum.