Fastholdelse af strakspåbud om sikring mod nedstyrtning på byggeplads

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets strakspåbud af 6. november 2018, som krævede etablering af kollektive foranstaltninger i form af rækværk for at sikre ansatte mod nedstyrtning ved adgang fra trappetårn til taget på en byggeplads. Nævnet vurderede, at arbejdet med at montere aluminiumskanter på taget ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der var risiko for nedstyrtning. Dette skyldtes, at ansatte kravlede op på et rullestillads uden noget at holde fast i ved overgangen til taget, og der manglede kollektive sikkerhedsforanstaltninger som rækværk. Stilladset var desuden ikke forankret og bevægede sig. Det følger af Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ydermere skal der ved arbejde og færdsel på bygninger og stilladser, hvor der er risiko for nedstyrtning, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger som rækværk, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1.

Nævnets kompetence ved bødeforelæg

Arbejdsmiljøklagenævnet kunne ikke behandle den del af klagen, der vedrørte Arbejdstilsynets vurdering af grundlaget for et bødeforelæg. Nævnet fandt, at en beslutning om bødeforelæg ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven, og nævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling hertil. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1. Beslutninger om bødeforelæg skal klages til direktøren for Arbejdstilsynet og derefter til Beskæftigelsesministeriet. Nævnet bemærkede desuden, at arbejdsgiveren har ansvaret for at sikre forsvarligt arbejde, uanset om den ansatte er instrueret eller har handlet i strid med instruktionen.