DR kritiseres for krænkende omtale af mindreårige i sag om skjult reklame

Forældre til to 14-årige piger klagede til Pressenævnet over DR's artikel og nyhedsindslag, der omhandlede skjult reklame og identificerede pigerne med navn, billede og kunstnernavn. Klagerne mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre de mindreåriges identitet i en krænkende sammenhæng uden forældresamtykke og klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse.

Sagens baggrund og parternes argumenter

DR havde bragt artiklen "Stort pladeselskab bruger 14-årige i skjult reklame" på dr.dk og et nyhedsindslag i TV-avisen, hvor de brugte videoer af pigerne fra Musical.ly. DR argumenterede for, at historien havde særlig offentlig interesse, da den omhandlede skjult reklame rettet mod børn, og at pigerne, med 340.000 følgere og et kommercielt samarbejde, måtte betragtes som offentlige personer. Forældrene havde forudgående udtrykkeligt afvist medvirken og samtykke til offentliggørelse, med henvisning til de vejledende regler for god presseskik, særligt punkt B. 5, der kræver særligt hensyn til børn.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog, at spørgsmålet om overtrædelse af markedsføringsloven lå uden for nævnets kompetence, som alene omfatter god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34.

Nævnet fandt, at forelæggelsen var tilstrækkelig, men at DR burde have oplyst i nyhedsindslaget, at pigerne og deres forældre havde protesteret mod omtalen og ikke ønskede at kommentere.

Et flertal i Pressenævnet udtalte kritik af DR for at identificere pigerne. Selvom videoen var offentligt tilgængelig, og pigerne havde et kommercielt samarbejde, fandt flertallet omtalen krænkende på grund af beskyldningerne om lovovertrædelser i kombination med identifikation. De mente, at DR kunne have anonymiseret pigerne, f.eks. ved sløring, og at det ikke var tilstrækkeligt at fremhæve pigernes alder og pladeselskabets ansvar. Dette var i strid med de vejledende regler for god presseskik, særligt punkt B. 5, der foreskriver særligt hensyn til børn.

Afindeksering

Klagerne anmodede også om afindeksering af omtalen. Pressenævnet vurderede, at oplysningerne var af en "særligt belastende karakter" for de mindreårige piger, især da nævnet allerede havde fundet eksponeringen krænkende. Nævnet fandt det derfor rimeligt at hindre tilgængeligheden og udtalte kritik af DR for ikke at imødekomme anmodningen om at afindeksere pigernes navne i den påklagede omtale, i henhold til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8.

Et mindretal var uenig og mente, at pigerne som offentlige personer med mange følgere måtte tåle en mere nærgående omtale, og at hensynet til følgerne vejede tungere.

Konklusion

Pressenævnet udtalte samlet set kritik af DR for at bringe artiklen og nyhedsindslaget med videoen af pigerne og for ikke at imødekomme anmodningen om at afindeksere pigernes navne. DR blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.